Christina Nielsens har allerede haft en flot sæson, men nu kan den blive endnu bedre.
Den 24-årige racerkører er nomineret til årets banesportskører.
På racerbanen afsluttede Christina Nielsen sæsonen med at vinde Petit Le Mans i IMSA-serien. Dermed blev hun den første kvinde til at vinde en større international sportsvognsserie.
- Sidste år vandt jeg titlen som årets profil i dansk motorsport. Det gjorde mig rigtig glad, da det er dejligt at vide, at folk følger med i og værdsætter den indsats teamet og jeg leverer, siger Christina Nielsen i en pressemeddelelse.
- Så at jeg i år er nomineret i kategorien årets banesportskører er fantastisk og selvom jeg ved det bliver svært at vinde afstemningen, så er jeg stolt over at være blandt de fem man kan stemme på.
Afstemningen om årets banekører foregår på bilmagasinet.dk.
DR har fulgt Christina Nielsen i successæsonen, og det er der kommet dokumentaren ”Asfaltdronningen – født til fart”. Dokumentaren kan ses på DR TV ved at klikke her.