NFL-Morten igen med i kapløbet om Hall of Fame-plads

Den tidligere NFL-kicker Morten Andersen er nu kun ét skridt fra Hall of Fame.

Morten Andersen har igen muligheden for at komme i NFL's Hall of Fame. (Foto: © MIKE SEGAR, Scanpix)

Selvom Morten Andersen stoppede karrieren for over syv år siden, så er hans navn stadig husket i USA. Han blev i nat stemt videre som en af finalisterne i årets NFL Hall of Fame-udvælgelse.

Det betyder, at den tidligere danske kicker kun er ét skridt fra at blive stemt ind i et meget fornemt selskab, som blot den anden fra Skandinavien i hele NFL's historie.

Endnu mere sjældent er det nærmest, at Morten Andersen som kicker kommer i betragtning til hæderen. For sølle tre ud af 299 tidligere medlemmer af Hall of Fame har arbejdet som kicker i NFL. Ligeledes var nordmanden Jan Stenerod, der havde sin storhedstid i 60'erne og 70'erne, også kicker. Han blev valgt i 1991.

Dansk legende

Morten Andersen er stadig indehaver af den meget betydningsfulde rekord som den mest scorende spiller nogensinde. Det er en rekord, som han står til at holde i mange år endnu, da der ikke er nogle spillere, som er tæt på at tage den.

Den dansker kicker var 48 år gammel, da han stoppede sin aktive karriere.

Dette er andet år, at han er blevet udvalgt som en af finalisterne, men sidste år manglede han lige det sidste. Det bliver afgjort den 31. januar, om danskeren bliver stemt ind i år.

De 15 finalister er

:

  • Morten Andersen, kicker

  • Jerome "The Bus" Bettis, runningback

  • Orlando Pace, offensive tackle

  • Kurt Warner, quarterback

  • Marvin Harrison, wide receiver

  • Tim Brown, wide receiver

  • Terrell Davis, runningback

  • Will Shields, guard

  • Junior Seau, linebacker

  • Kevin Greene, linebacker

  • Charles Haley, defensive end

  • John Lynch, safety

  • Tony Dungy, træner

  • Jimmy Johnson, træner

  • Don Coryell, træner

Morten Andersen er den mest scorende i NFL's historie. (Foto: © TAMI CHAPPELL, Scanpix)