I en tid, hvor atleters ve og vel debatteres, var det interessant læsning, der landede onsdag morgen.

Her udgav Team Danmark og Idrættens Analyseinsitut nemlig en undersøgelse foretaget blandt de atleter, organisationen støtter økonomisk, som konkluderer, at trivslen overordnet er god.

I træningsmiljøerne, i hverdagen.

Den viser dog også, at 55 procent af de 633 respondenter indenfor det seneste år har haft overvejelser om et karrierestop. Her beskriver størstedelen manglende motivation som årsagen. Også økonomiske udfordringer, job, uddannelse og skader spiller ind.

Det er ingenlunde mærkeligt, forklarer Rasmus K. Storm, analyse- og forskningschef hos Idrættens Analyseinstitut, som er medforfatter på undersøgelsen. Atleter lever i et meget kompetitivt miljø, som stiller høje krav.

- De skal opnå mange ting, ikke blot i idrætten, men der er også mange forventninger til eliteatleter. De lever i et spændingsfelt mellem det almindelige hverdagsliv og det at satse benhårdt på at blive til noget i deres sport, siger Rasmus Storm.

Undersøgelsens fund får da heller ikke badmintonspilleren Hans-Kristian Vittinghus til at falde bagover.

- Det er ikke et tal, der overrasker eller chokerer mig, men det viser, hvor mentalt hårdt det er at være atlet. Rigtig mange Team Danmark-atleter kæmper for at få tilværelse og økonomi til at hænge sammen, siger 37-årige Vittinghus.

Jagten på medaljer og succeser kræver ofre, ofte også en civilkarriere, og hvis det positive ikke opvejer det negative, opstår tvivlen og kampen med at finde motivation.

- Det er en sort-hvid verden, hvor du bliver målt og vejet på resultater. Tingene sættes på spidsen. Presset er kæmpestort. Jeg er heller ikke i tvivl om, at du skal lære at håndtere nederlag. Det er de færreste, der vinder turnering efter turnering. Lang de fleste af os taber mere, end vi vinder, siger Vittinghus.

Vigtigt at dele sine frustrationer

Der er et stykke vej fra at overveje et karrierestop til at gøre alvor af det, påpeger Hans-Kristian Vittinghus, men når mørket først rammer efter tre-fire nederlag i træk, er det meget naturligt at gå til ekstremer.

- Jeg har selv siddet mange gange i Østen efter en lang tur, hvor jeg har brugt 25-30.000 kroner på at rejse derud, tabt i første runde to turneringer i streg og overvejet, om det egentlig er det hele værd.

- Jeg ved jo, at familien kæmper derhjemme for at få tingene til at hænge sammen. Så opstår de tanker, siger Hans-Kristian Vittinghus.

I de situationer er det vigtigt at have nogle, man kan tale med tingene om, mener badmintonspilleren.

- Man har brug for en god støtteperson. Det kan egentlig være hvem som helst. En træner, sportspsykolog, kone, kæreste, holdkammerat. Så du kan sparre og få tankerne ud.

- Det værste er, hvis man sidder med det hele selv, siger Hans-Kristian Vittinghus.

Undersøgelsen er kun første skridt

Rapporten er med til at nuancere debatten om atleters trivsel, siger Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut.

Han understreger dog vigtigheden af, at man på ingen måder negligerer de problemstillinger, som den seneste tid er blevet rejst med fokusset på offentlige vejninger i både kvindefodbold og -håndbold.

- Men rapporten medvirker i hvert fald til at vise, at elitesport ikke udelukkende producerer dårligdomme, men også er i stand til at levere toppræstationer med atleter i trivsel, siger analysechefen.

Han påpeger samtidig, at undersøgelsen ikke skal ses som et klinisk redskab. Den er snarere en dåseåbner til at komme i gang med at tale om tingene og identificere nogle problemstillinger, man kan dykke ned i, lyder det.

- Vi vil for eksempel på bagkant af undersøgelsen interviewe atleter, men også sportschefer og landstrænere i de berørte specialforbund under Team Danmarks støttekoncept, så vi kan gennemgå resultaterne og få deres refleksioner på problematikkerne, siger Rasmus K. Storm.