Klar til nytårsskihop? 11 ting du skal vide

Når du læser dette, er det muligvis med galopperende hovedpine. Årets første dag har nemlig også en tendens til at være den værste.

Nytårsskihop og Panodil går hånd i hånd, for det som sædvanligt dagen efter nytårsfesten, at Henrik Liniger på skærmen guider danskerne trygt gennem det traditionsrige skihop fra Garmisch-Partenkirchen.

Det er 13. år i træk, at Henrik Liniger agerer fast holdepunkt for firebakketurneringen, der er det mest eftertragtede trofæ blandt skihopperne – hvis man ser bort fra OL.

Bliv klogere på skihop

Skihop er ikke en sport, der revolutionerer sig selv år efter år. Nej, det er mænd på brædder, der hamrer ned af bakker, inden de, spændt som en fjeder, svæver ned mod tusindvis af publikummer i et lydinferno af koklokker.

Eller, det er den simple version.

I virkeligheden er det toptrænede sportsfolk, der risikerer liv og lemmer for det perfekte hop. En slags virtuose vovehalse, som hvert år, hovedsageligt den 1. januar, underholder millioner af mere eller mindre interesserede mennesker.

Ligger du også radbrækket på sofaen, mens colaen kun er en armslængde væk og fjernsynet kører i baggrunden, så er her en række facts, der får dig opdateret på skihop. Er du allerede velbevandret i sporten, så kan du med fordel læne dig tilbage.

Som de fleste andre skidiscipliner stammer skihop fra Norge. Helt præcist stammer skihop fra byen Morgedal, men den første egentlige konkurrence blev afholdt i Trysil i 1892.

I det sydlige Tyskland ligger de to byer Garmisch og Partenkirchen. De blev sammenlagt i forbindelse med Vinter-OL i 1936 og har siden været Tysklands favorit skidestination. I området ligger landets højeste bjerg, som er 2.962 meter højt.

Verdens bedste skihoppere har hvert år siden 1953 sat hinanden stævne nytårsdag, og konkurrencen i Garmisch-Partenkirchen er siden blevet en af de mest prestigefyldte i skihopsæsonen.

Skihopkonkurrencen i Garmisch-Partenkirchen er den anden konkurrence i den årlige firebakketurnering. Den første firebakketurnering blev afholdt ved årsskiftet 1952-53, og her vandt østrigeren Sepp Bradl.

Den tyske skihoplegende Jens Weissflog har som den eneste taget plads øverst på podiet hele fire gange. Han vandt i 1984, 1985, 1990 og senest i 1991. Han indstillede sin karriere fem år efter.

Skiene, som benyttes ved skihop, er store i forhold til andre sportsgrene på ski. De har en bredde på godt og vel ti centimeter, og længden er omkring to og en halv meter. Som tommelfingerregel bruges der, at skilængden er 144 procent af skihopperens højde.

Der er ingen vej tilbage, når skihopperen har sluppet starttårnet. På et par sekunder kan de nå op på 90-95 kilometer i timen, og derefter er han klar til svævet.

Når hopperen har sat af fra rampen, flyver vedkommende frit i luften i 5-6 sekunder. Farten accelereres til omtrent 110 kilometer i timen. Jo mere stiv i kroppen, jo kortere bliver svævet.

En skihopper bedømmes ikke kun på, hvor langt hoppet er. Der gives også stilkarakterer, hvor afsæt og svæveposition, selve svævet og nedslaget på jorden bedømmes.

I 2003 blev der sat banerekord i Garmisch-Partenkirchen, og den er stadig gældende. Den tilhører norske Sigurd Pettersen og hans hop på 143,5 meter. I 2010 tangerede Simon Ammann (Schweiz) dog rekorden.

Norge kunne juble, da deres landsmand Daniel André Tande vandt nytårsskihop i 2017 i det sydtyske. Her viste han sig som den bedste skihopper med sine hop på 138 meter og 142 meter.

Du kan se Daniel André Tandes vinderhop i videoen øverst i artiklen.

Husk, vi sender nytårsskihop på DR 1 mandag d. 1. januar fra klokken 13.50.