Tjekken Jaromir Jagr er nok det tætteste, man kommer på en stadig aktiv legende i NHL, hvor den 43-årige wing nu på 25. år skøjter rundt.
Natten til onsdag fik han dog en hård medfart, da hans klub, Florida Panthers, mødte Ottawa Senators. I første periode blev han ramt på munden af en modstanders stav og faldt om på isen.
Fire af tænderne i overmunden stod ikke til at redde, men ishockey er ikke for tøsedrenge, så Jagr spillede kampen færdig og bidrog endda også med en assist i sit holds 2-1-sejr.
Efter kampen forsøgte han sig på Twitter med et ønske til julemanden, som han håber efterlader nye pløkker i julesokken, når han kommer forbi.
Kære Julemand, kan jeg få nye tænder til jul. Det bliver svært at spise - udmærket - i det mindste bliver jeg ikke fed, skriver han.
https://twitter.com/68Jagr/status/679519899874623488