- Fuck! Ring efter en ambulance!, hørte Stefan Due Schmidt blive råbt i telefonen.

I den anden ende stod speedskater landsholdskammerat Viktor Hald Thorup, som efter et par minutters nervøs samtale var nået hen til brormand Philip Due Schmidts hotelværelse.

Thorup havde åbnet døren, kiggede ned og så ham ligge på gulvet.

Ambulancen var hurtigt fremme for at hente Philip Due Schmidt, der var blevet ramt af et krampeanfald, da han var alene på hotelværelset. Et anfald, som det søvn- og restitutionsmåleudstyr, atleterne går med døgnet rundt, efterfølgende antydede havde varet i 20 timer.

Denne torsdag i Holland havde budt på alene-træning, og det var derfor ikke underligt, hvis den arbejdsivrige speedskater var ude at cykle en tur, tænkte landsholdskollegerne.

Men efter flere bank på døren og næsten en hel dag siden det sidste livstegn, reagerede holdkammeraten Viktor Hald Thorup og fik fat i en ekstranøgle til værelset.

Her mødte han synet af Philip Due Schmidt på gulvet.

De efterfølgende dage lå speedskateren alene på hospitalet i Heerenveen i Holland, uden at familien kunne komme i kontakt med ham.

- Uvisheden i starten var svær for alle i familien og vennerne. Ingen af os fik sovet, fordi det eneste, vi kunne gøre, var at håbe på, han ikke ville dø, siger Stefan Due Schmidt om sin brors indlæggelse.

Men Philip Due Schmidt klarede den, selvom han var nødt til at komme i respirator i halvandet døgn. Men som bekymringen for et dødsfald forsvandt, tog bekymringen for eventuel hjerneskade eller en mistet evne til at tale over.

For familien føltes det som om, at tiden stod stille. Men da skøjteløberen mandag viste tegn på liv og i løbet af tirsdagen også begyndte at tale og huske, faldt en sten fra deres hjerter.

Godt en uge senere er Philip Due Schmidt kommet igen på benene og er udskrevet fra hospitalet. Familien er stadig ved hans side, selvom han har det godt, hvis man ser bort fra den hovedpine, der presser sig på om morgenen.

Formentlig resultatet af en hjernerystelse og overarbejde på øverste etage.

- Jeg kan heldigvis kun huske fra, da jeg vågnede på hospitalet. Jeg kan ikke huske kramperne, så det er lidt underligt at vågne og mærke, at det har påvirket hele skøjteverdenen, siger Philip Due Schmidt.

- Den opbakning, jeg har fået af alle de andre atleter fra alle de andre lande, har været helt vild.

'Normale mennesker ville ikke overleve det'

En feber blandet med mangel på mad og drikke grundet en "dårlig buffet" og for stor træningsærgerrighed skulle være årsagen til anfaldet, fortæller Philip Due Schmidt og hans mor.

For det er ikke noget, som speedskateren nogensinde har oplevet før. Og ifølge lægerne i Holland kunne den cocktail være endt meget værre, siger moderen Merete Due Schmidt.

- Da Philip var ved at blive udskrevet fra hospitalet, spurgte han en læge: "Kunne jeg have været død?".

Hun holdt speedskateren ved selskab døgnet rundt efter episoden.

- Kan du huske, hvad lægen svarede, Philip?, spurgte hun.

- Han sagde "ja". Han var meget ærlig, svarer han.

Ifølge familien mente lægerne, at det i høj grad var Philip Due Schmidts gode form, der var årsag til, at han klarede sig igennem et så voldsomt anfald, som ”normale mennesker aldrig ville overleve”.

Men selvom Philip Due Schmidts seneste uge har stået på en balancegang mellem liv eller død, er sportsmanden indeni så stor, at det alligevel ikke er helbredet og den uhyggelige episode, der fylder mest.

- Jeg er helt vildt træt af, at jeg ikke kommer til at deltage til VM. Det er hårdt, fordi jeg de sidste mange år har arbejdet på at kvalificere mig til VM i Heerenveen, som er hele verdens skøjtemekka, siger speedskateren.

- Jeg har kæmpet for at nå hertil, og da vi så endelig klarede kvalifikationen, skal jeg ikke køre med… Det er bittert, siger speedskateren.

'Skænkede ikke sport en tanke'

I stedet bliver det brormand Stefan Due Schmidt, der i weekenden tager den ledige plads i massestarten, mens den ekstraordinært udtagede Niclas Mastrup tager over i holdforfølgelsesløbet som landsholdets tredje mand.

Og det bliver noget af en udfordring, som også det danske landshold står over for efter den oplevelse, de kollektivt har været igennem den seneste uge.

- Jeg skænkede ikke sport én tanke, indtil det øjeblik jeg vidste, at Philip ville blive ok. Indtil da var sporten helt og aldeles ligegyldig, siger Stefan Due Schmidt.

- Men efter det er jeg jo også klar over, at sport er en utrolig stor del af mit og Philips liv. Vi har kørt sammen i næsten to årtier og havde glædet os helt vildt til at køre i Holland. Så nu går vi i stedet ud og viser, hvad vi kan, og kører løbet for Philip og med Philip på sidelinjen.

Det gør også, at Philip Due Schmidt, trods en smule bitterhed, med god ro i maven overlader stafetten til resten af landsholdskammeraterne og sin bror på lørdag. Tror han i hvert fald.

- Min bror har jo kørt ved OL to gange, så han kan godt finde ud af det. Tror jeg, siger han og fremprovokerer en latter i lokalet.

Og når VM så er overstået, går turen igen hjemad, hvor der er tre ugers pause, før rulleskøjtesæsonen starter op igen. Men inden da er der lige noget, der skal findes tid til.

- Hvad skal du i de tre uger, Philip?, spørger Philips mor sarkastisk.

- Slappe af, siger Philip Due Schmidt og griner.