Rusland og Belarus er, som det ser ud lige nu, udelukket fra OL i 2024 som følge af krigen i Ukraine.
Det virker dog ikke til at røre landets ledere Vladimir Putin og Aleksandr Lukasjenko, der pønser på at lave deres egne store sportsbegivenheder.
Ved et topmøde i Shanghai Cooperation Organisation (SCO), foreslog de to præsidenter, at organisationens lande også arbejdede sammen, når det kom til sport.
- Der er gode muligheder for at intensivere idrætssamarbejdet med udsigt til at afholde større sportsbegivenheder i SCO-regi. For at gøre dette kunne vi tænke os at oprette en sammenslutning af idrætsorganisationer under vores forening, sagde Putin ved topmødet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Aleksandr Lukasjenko fulgte op og foreslog, at man kunne holde store begivenheder med en masse sportsgrene for at finde de bedste atleter i SCO-landene. Datoerne havde den belarussiske præsident næsten også på plads.
- Vi foreslår muligheden for at afholde et kompleks (en sammenslutning) af sportskonkurrencer inden for rammerne af SCO: Sommerbegivenheder i 2024, vinter i 2026.
En politisk presbal
Men det format lyder egentlig meget bekendt. Det gør de udvalgte tidspunkter også. De Olympiske Lege finder sted i sommeren 2024, mens De Olympiske Vinterlege finder sted i vinteren 2026.
Derudover er formatet, som Aleksandr Lukasjenko forslår meget ligesom det, vi kender fra netop OL.
Det har formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Hans Natorp, også bidt mærke i.
- Foreslaget minder mig også om noget, vi allerede har set. Da Rusland blev udelukket fra de Vinter Paralympiske Lege i 2022, samlede de en række nationer og lavede deres eget event, som både i udtryk og branding lignede forbavsende meget PLs måde at gøre tingene på, siger DIF-formanden til DR Sporten.
Det ligner et form for russisk modtræk til Den Internationale Olympiske Komités (IOC) beslutning om at udelukke russerne. Hvis ikke de må være med i legen, så laver de bare deres egen.
- Jeg ved ikke, hvad der foregår inde i hovederne på dem, men der er ingen tvivl om, at de prøver at lægge en politisk presbal på IOC for at vise, at de også kan være sårbare.
- Det er en af de risici, der er, når vi ikke har idrætslig samkvem med russiske eller belarussiske atleter. At de så begynder at lave deres egne turneringer, ændrer dog ikke på, at vi holder fast i vores standpunkt, siger Hans Natorp.
Foreslaget om et euroasiatisk OL er det nyeste træk i det politiske spil, der er i gang mellem de to lande og IOC. Hans Natorp håber, at man kan finde en løsning for atleternes skyld.
For selvom de østlige lege ikke ændrer noget for IOC, så er fraværet af russernes ikke i den olympiske ånd.
- Det er altid et problem, når man ikke har de store nationer med til et OL.
- Det drejer sig om, at verdens bedste atleter mødes, og der er også russere blandt verdens bedste atleter. Det vil altid være et problem, når vi får sat en barriere op, så verdens bedste atleter ikke kan mødes i kamp, siger formanden.
Kina er næppe med på idéen
Hans Natorp håber, at se de russiske og belarussiske atleter til OL i Paris i 2024. Dog under den forudsætning, at man har fundet en løsning, på det storpolitiske problem, der huserer i det østlige Europa.
- Vores opgave i den internationale idrætsverden er at finde ud af, hvordan vi kan få de russiske atleter ombord igen, når tiden er inde.
- Men det er et dilemma, jeg har ikke har løsningen på, og det er ikke sikkert, at vi kan løse det. Det kan sagtens være, at russerne ikke vil være med ved OL i 2024.
Nok prøver Rusland at presse IOC i det politiske spil. Men Hans Natorp tillader sig i et kort øjeblik at agere sportspolitisk analytiker på Putins og Lukasjenkos seneste træk.
Der er nemlig en anden stormagt i SCO, hvis stemme vejer tungere end den russiske i sportens verden.
- Jeg har svært ved at se, at de får ret meget medløb på forslaget. Der er en række lande i SCO, specielt Kina, som måler sig med resten af verden til OL. Der er det Kina, der har overhånden.
- Jeg er ret sikker på, at Kina ikke kommer til at kigge Ruslands vej på idrætsscenen, slutter Hans Natorp.