Indtil i dag har Rusland været udelukket fra store internationale idrætsbegivenheder af to årsager: krigen i Ukraine og det statsstyrede dopingsystem, der blev afsløret for år tilbage. Men nu er der opblødning på vej på begge fronter, og det er ikke i udpræget grad med dansk idræts gode vilje.

I dag udløber den toårige udelukkelse, som Rusland blev idømt for sit systematiske og statsstøttede snyd med doping op til og under vinter-OL i Sotji. Det var den, der betød, at Rusland formelt ikke var til stede ved vinter-OL i Beijing tidligere på året. Det var flere russiske atleter dog som “neutrale”, hvilket affødte en del kritik.

Men nu udelukker dopingskandalen ikke længere Rusland som nation.

Alt er dog ikke i den skønneste orden af den grund. Rusada, Ruslands antidopingagentur, mangler stadig at overbevise det internationale antidopingagentur, Wada, om at man er sin opgave voksen. Ellers risikerer russerne nye sanktioner.

- Wada har løbende kigget ind i Rusadas arbejde, og der har de så sent som i september lavet en virtuel revision, hvor de er faldet over en række uregelmæssigheder, som Rusada skal have bragt i orden, siger Kim Højgaard Ravn, direktør i Anti Doping Danmark.

Tre forskellige instanser i Wada skal vurdere, om Rusland lever op til kravene, som var en del af den internationale sportsdomstols (CAS) afgørelse for to år siden. Det omfatter blandt andet, at Rusada skal forfølge dopingsager, udelukke urene atleter, betale idømte bøder og dokumentere sin uafhængighed.

Tillid til Wada

Dopingskandalen løftede sløret for et system, der var understøttet af efterretningsagenter, og som var en integreret del af russisk idræt. Netop fordi det var systemisk og statsstøttet, advarer Kim Højgaard Ravn mod at tro, at alt per automatik nu er fryd og gammen.

- Det vil være naivt at tro, at det politiske system, som stod bag den store dopingskandale i Rusland med et institutionelt orkestreret snyd og bedrag, og den kultur, der hersker i det politiske system, er grundlæggende forandret, fordi de har haft en dopingsanktion i et par år, siger han.

Foruden uregelmæssighederne i september blev den dengang blot 15-årige kunstskøjteløber Kamila Valieva afsløret under OL i februar som dopingsynder. Siden har CAS anklaget Rusland for at forhale processen i behandlingen af hendes sag.

Ser du, Rusland har taget et opgør med det system og den kultur, der lå bag dopingskandalen?

- Det er svært for mig på afstand at vurdere. Man kan jo have sine fornemmelser, men vi er bare nødt til at basere det her på noget mere konkret end fornemmelser – nemlig regler. Og det er jo det, som Wada vurderer, siger Kim Højgaard Ravn.

Har du fuld tillid, at hvis Wada siger god for Rusland på alle de punkter, som de skal, så er tingene også i orden?

- Ja, vi støtter Wadas vurdering af, hvordan de vurderer situationen. Det er det, de er sat i verden for. Det er det, de er superdygtige til, og det er det, vi som antidoping-community må støtte os til og læne os op ad.

Zelenskyj og Natorp siger nej

Samtidig med at Rusland er på vej tilbage i det gode selskab efter sin dopingudelukkelse, er der også en opblødning under opsejling i forhold til en anden udelukkelse. Nemlig den, som den internationale olympiske komité (IOC) og de fleste idrætsorganisationer indførte oven på krigen i Ukraine.

I sidste uge sagde præsidenten for IOC, Thomas Bach, at russiske og belarussiske atleter burde kunne deltage ved OL 2024 i Paris. Det skulle være sportslige meritter, der afgjorde det, ikke folks pas.

Efterfølgende meldte USA’s olympiske og paralympiske komité ud, at den støtter Bachs udmelding. Det gør Danmarks Idrætsforbund (DIF) ikke.

- På nuværende tidspunkt må vi bare konstatere, at tiden ikke er inde til, at vi skal have russiske atleter til at deltage i internationale konkurrencer, siger formand Hans Natorp.

- Det, der sker med Ruslands brutale krig i Ukraine lige nu, gør alle andre diskussioner ligegyldige i den sammenhæng.

Der er lang tid til OL i 2024, men spørgsmålet om de russiske og belarussiske atleters deltagelse er aktuelt, fordi kvalifikationen til flere af sportsgrenene snart begynder. Så hvis de skal med om halvandet år, skal udelukkelsen blødes op nu.

Bach foreslår en ordning i stil med straffen for dopingskandalen: at atleterne kan deltage som neutrale og ikke bære russiske eller belarussiske flag og farver eller afspille nationalmelodien.

Ruslands efterlevelse af den straf har dog som nævnt fået en hel del kritik. Atleterne stillede op til vinter-OL i Beijing og sommer-OL i Tokyo under navnet “Den Russiske Olympiske Komité”, mens det neutrale flag og atleternes dragter var i blå, rød og hvid. Ligesom i Ruslands flag.

- De sanktioner har de jo ikke på nogen måde alligevel levet op til. De har jo både haft russiske flag på deres skuldre og på alle måder vist russiske symboler, mener Hans Natorp.

- Jeg tror bare, vi er kommet til et sted, hvor nok er nok. På den måde er det meget svært at se, hvordan man på nuværende tidspunkt kan gå ind og sige, at de russiske atleter kan vi godt have med i vores fællesskab.

Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj, holdt forleden et møde med IOC-præsident Thomas Bach og slog bagefter fast, at han var oprevet over Bachs ønske om at bringe russiske og belarussiske atleter ind i varmen igen. Så længe Rusland “ødelægger fredelige liv”, var det eneste svar “kun isolation”, skrev han på Twitter.

Skal lederne også udelukkes?

Thomas Bach mener, at atleterne ikke bør betale prisen for deres regerings synder. Man kunne argumentere for, at han dermed har fat i en af grundstenene i den olympiske bevægelse: uafhængighed fra politik.

Det princip støtter DIF’s Hans Natorp også. Som udgangspunkt. Men i tilfældet Rusland er idræt og politik allerede filtret sammen, så man ikke kan skille dem ad.

- Jeg er fuldstændig enig i, at det aldrig skal være atleterne, der betaler prisen, og det er ikke atleterne, der har et politisk ansvar. Omvendt må man også bare erkende, at atleternes egen organisation i Rusland, den russiske olympiske komité, jo ikke er i stand til at holde sig fri fra det politiske felt.

Hans Natorp vil modsat Thomas Bach og kollegaen fra USA faktisk have strammet sanktionerne over for Rusland og Belarus. Udelukkelsen bør også omfatte landenes idrætsledere, mener Natorp.

- Det vil klart hjælpe på debatten i forhold til, hvordan vi skulle tage de russiske atleter - under fuldstændig streng neutralitet - ind i en international konkurrence igen, hvis IOC ville sanktionere den russiske olympiske komité og de russiske IOC-medlemmer, siger DIF-formanden, der tilføjer:

- Vi søger selvfølgelig også løsninger her, men man må bare sige, at det er meget svært at se russiske atleter deltage i internationale konkurrencer, sådan som verden ser ud lige nu.