Test dig selv: Hvor godt har du fulgt med i sportsåret 2022?

Sportsåret 2022 har budt på mange mindeværdige øjeblikke, men hvor meget har du fulgt med?

Holger Rune har fået sit helt store gennembrud på den internationale tennisscene i år. (Foto: © CHRISTOPHE ARCHAMBAULT, Ritzau Scanpix)

Hvis du mangler noget underholdning til nytårsaften, kan du tage DR Sportens nytårsquiz med under armen, for 2022 har budt på mange mindeværdige øjeblikke, men husker du dem alle?

Der har været utroligt mange store, danske sportspræstationer i år.

På badmintonbanen har Viktor Axelsen - næsten - smadret alt og alle, og Jonas Vingegaard vandt som den anden dansker verdens største cykelløb, Tour de France.

På fodboldbanen gik det knap så godt, hvor både kvinde- og herrelandsholdet røg ud i gruppespillet til henholdsvis EM og VM.

Og derudover har vi også fået en ny tennisstjerne, Holger Rune, der vandt Masters 1000-turneringen i Paris.

Men hvor godt har du fulgt med?

Tag quizzen og se, om du er en vaskeægte sportsnørd.