VM i trampolin, tumbling og DMT (dobbelt minitramplin) nærmer sig, og nu er de sidste navne, der skal repræsentere Danmark på hjemmebane i Odense i næste måned endelig på plads.
For første gang stiller Danmark med fuldt hold på både herre- og damesiden i tumbling.
- Det niveau som tumblerne har netop nu, er det bedste nogensinde. Min vurdering er, at vi pt. er fjerde bedste nation i verden, siger seniorlandstræner i tumbling Michael Jensen i en pressemeddelelse.
Hos herrerne er det Anders Emil Wesch, Lasse Pihl Høi Sørensen, Rasmus Gaarde Sørensen, Adam Scharf Matthiesen og reserve Johan Hvidemose, der når drømmen 0m at komme med til VM på hjemmebane.
Hos kvinderne er det Johanne Lassen Nørby, Sara Ravnholdt Ørskov, Anne Sofie Okkerstrøm Mikkelsen og Anne-Sofie Juhl Jørgensen, der skal kæmpe for dansk metal.
VM afholdes den 26.-29. november i Odense og bliver vist på DR.