Hoveder legede gemmeleg i danske hænder. Mellem fingrene tittede tårer og tomme blikke frem.

Ofte kræver de allerstørste følelser den mest simple, instinktive reaktion.

Med bolden i egne rækker havde håndboldherrerne lige haft muligheden for at sende OL-finalen i forlænget spilletid, men Mathias Gidsels indspil med ti sekunder igen, retning mod Magnus Saugstrup, blev opsnappet.

I stedet kastede Frankrig bolden ned i et tomt, dansk mål og lukkede OL-finalen, der endte med et 23-25 nederlag.

Sport er sjældent mere brutalt end lige dér. Mulig kulmination og dobbelt olympisk guld afløst af knugen i maven.

De to største stjerner, Mikkel Hansen og Nikola Karabatic, trådte ind på den olympiske finalescene og åbnede ballet med en scoring hver. Cirkusheste og savsmuld, I ved nok.

I over ti år har deres parløb været håndboldens svar på Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Hansen æstetikeren, Karabatic maskinen– også i en alder af 37 år. Husk, at nyde dem, mens vi har dem. Ikke en opfordring, men en ordre.

På en halv chance i kontrafasen moste franskmanden fuldstændig Gidsel og fremtvang et straffekast. Hugo Descat med spillets største chance, men redning Niklas Landin, der også snuppede en helt fri mulighed fra Dika Mem kort efter. Sikke en start af den danske anfører.

Med Holm, Hansen og Gidsel i bagkæden var værktøjerne til stede – fart og fornuft – dog virkede spillet en kende nervøst. Man, danskerne, vandt ikke de dueller, som skabte rum til udfoldelse. Selvom det lykkedes af og til, var det for meget forlangt, at Mathias Gidsel skulle slikke på et frimærke, proppe det i panden og klemme sig gennem brevsprækken på ydersiden hver gang.

Franskmændene leverede stor styrke og bevægelighed, også offensivt, hvor Nedim Remili efter et tungt pres krydsede banen og skubbede de blåklædte på plus to, 6-4.

14 minutter på uret og landstræner Jacobsen med håndflade mod timeoutknap.

En mindre rokade, Mensah ind for Jacob Holm, skulle stabilisere tingene, indgyde ro. Det plejede jo at virke, men da den tredje bold i første halvleg sejlede ud over sidelinjen mod en fiktiv dansk medspiller, var der rådvildhed at spore.

Heller ikke syv mod seks-spillet blev et quickfix til angrebssucces og derfor gik danskerne til pause bagud med fire, 10-14.

Nervepirrende afslutning

Håndbold er et komplekst spil, men i 30 minutter havde danskerne gjort det sværere end nødvendigt. Der manglede noget kontrol og coolness ikke mindst, mens franskmændene gjorde antræk til at stikke af og skød sig foran med seks.

Hvem havde det? Mathias Gidsel i første omgang.

Tre veltemperede skridt sendte ham i luften, hvorfra han kylede en perfekt, omend risikabel, diagonalbold mod Magnus Landin i modsatte hjørne af angrebet. Landin havde netop brændt på den franske målmand, Vincent Gerrard, få sekunder tidligere. Denne gang satte han den sikkert op i det lange hjørne og reducerede til 14-18.

Det lignede uigenkaldeligt sidste skaktræk fra Nikolaj Jacobsen, da han pegede på Morten Olsen, jokeren, og sendte ham i ilden. Selvom GOG-spilleren langt fra spillede sprudlede, blev det alligevel et dramaturgisk vendepunkt. For de åd sig ind, de rød-hvide.

Man fik pludselig varmen, og de mange fra Danmarks OL-delegation, der var mødt frem til finalen - viftende dannebrogsflag og fællesskabsfølelse - gav den lige et nøk opad, da Mathias Gidsel fuldendte et flot dansk comeback med sin 21-22 scoring.

Tusinde og atter tusinde af træningstimer. 11 minutter at rutte med. OL-guld på højkant. Vi fik alt, hvad vi overhovedet kunne forlange - og mere til.

Efter lang tid med armen i karmen og nedrullede vinduer i Peugeot'en, blev franskmændene pludselig presset. En udvisning til Henrik Møllgaard og efterfølgende 24-22 scoring med fire minutter igen satte dog igen danskerne ud med ryggen mod muren.

Langt, langt angreb. Brændt chance, returbolden ud til Magnus Landin, timeout Nikolaj Jacobsen.

120 sekunder tilbage. Indstuderet detalje, et fransk kryds med overspringsaflevering til Morten Olsen, som sprang og scorede til 23-24. Dernæst franske fumlefingre, en dansk erobring og - desværre - den gyldne mulighed, der blev forspildt.

Den er næsten umulig at sluge lige nu, men når du vågner i morgen, så husk én ting: De her danske drenge er allerede historiske.

Og send derefter en venlig tanke i retning af steder som Helsingør, Gredstedbro, Skjern, Søborg med flere i denne svære stund. Mikkel Hansen, Henrik Møllgaard, Mathias Gidsel, Niklas Landin og lillebror Magnus’ fødebyer.

Foreningsliv og frivillighed. Sammen med flair og flid har det været grundstenene i skabelsen noget helt unikt. Det kunne en flok jublende franskmænd ikke ændre.

Tænk på det, næste gang du vasker lilleputholdets sure, svedige trøjer eller tilbringer påsken på en flad luftmadras og overlever udelukkende på en kost af bølgepomfritter og jordemoderkaffe i Nørre Bøvlebys cafeteria.

Der er medaljer i den slags. I dag var de af sølv. Næste gang er de forhåbentlig af guld igen.