Stinna Tange Kaastrup og hendes hest Smarties gik i dag et rigtig flot progam i den individuelle mesterskabsklasse, og det sikrede hende en bronzemedalje ved de paralympiske lege i Rio.
Dommerne vurderede hendes ridt til en score på 73,966.
Førsteplads i holdkonkurrencen
Stinna Tange Kaastrup er født uden ben, og rider i klassen med de næstmest handikappede. Hun bruger to piske i stedet for sine manglende ben, og derudover bruger hun sædet og stemmen til at give hesten kommandoer.
Med bronzemedaljen rider Stinna Tange samtidig Danmark op på en samlet førsteplads i holdkonkurrencen, inden de sidste ryttere skal i aktion i morgen.