Der er en helt masse praktiske informationer ved alle World Cup-løb, som alpinisterne skal vide.

De skal have deres startnummer, de skal have at vide, hvor man opvarmer, og hvor man træner, og hvornår de skal i konkurrence.

Men alt det, behøver den kommende OL-deltager Casper Dyrbye ikke bekymre sig om. Han kan nøjes med at fokusere på det, der kan sættes to streger under, når World Cup-løbet er slut. Resultatet. Alt det andet, står Dyrbyes far som regel for.

- Jeg synes, det er fedt. Det giver en ro. Jeg ved, at når han er med, så er der styr på det hele, siger Casper Dyrbye.

Gør ham bedre

Casper Dyrbye stod næsten på ski, før han kunne gå. Bare halvandet år gammel blev skistøvlerne spændt på den lille purk, og siden da har han haft fart på. Som seks-årig blev han meldt ind i Hareskovens skiklub og begyndte at træne med slalomporte for første gang på klubbens ture til især Sverige.

Tre år efter blev han nummer ni ved VM i slalom for børn i Italien.

- Det var stort, når man kommer fra et miljø, som ikke er så konkurrencepræget. Og det var deromkring, jeg begyndte at tænke, at jeg havde et talent for skisport.

Talentet var især blevet nurset af Casper Dyrbyes far, der med en enorm passion for skisport og fortid som instruktør havde kastet sig over at træne sin søn. En rolle, han stadig har for den 21-årige alpinist.

- Jeg tror, det gør mig bedre, at det er én, der kender mig så godt. Det er rart at have en person, man føler sig tryg ved, og som kender én og kan tage sig af én, selvom det også kan være hårdt og svært indimellem, siger Casper Dyrbye og tilføjer:

- Nogle gange kunne det være rart at have en far, der ville kunne hjælpe på sidelinjen, og så have en træner, der kunne skrue bissen på. Men nu er han én og samme person, og nogle gange er det måske også nemmere.

Dyrbyes far kørte især tidligere Casper rundt til løb i det meste af den snedækkede del af Europa.

I dag er OL-deltageren selv gammel nok til at kunne fragte sig selv rundt i bil, og i skisæsonen bor og træner han på et af Europas bedste skiakademier i Italien. Men faren er alligevel med så meget som muligt og kører stadig sin søn rundt til World Cup-løb.

- Som regel tager vi nogle længere ture, hvor vi kører fra konkurrence til konkurrence. Da jeg var yngre, havde jeg ikke kørekort og var afhængig af ham. Nu har jeg selv kørekort og egen bil, men det er stadig meget rart ikke at skulle stresse og køre, men bare kunne slappe af, mens han tager sig af det.

Og når far-Dyrbye ikke er med langt inde over sidelinjen rundt omkring i verden, er han alligevel aldrig længere væk end et Skype-opkald, når Caspers løb skal video-analyseres.

- Han kender mig så godt, at jeg ved, at han har ret, når han siger noget. Men nogle gange kan det være irriterende at vide, at han har ret, hvis man i en konkurrence for eksempel er kørt af banen.

Et fælles projekt

Som bare 21-årig er Casper Dyrbye allerede klar til de olympiske vinterlege i Sydkorea. Vejen dertil har krævet enorme mængder tid på træningspisten, udstyr og ikke mindst rejser, der samlet løber op i en kæmpe pose penge.

Penge, der især er kommet fra forældrenes lomme. Uden deres vilje og lyst til at se Casper Dyrbye udleve sine drømme på alverdens skibakker, havde det ikke været muligt.

- Det er nok startet lidt som et fælles projekt, og måske er det egentlig stadig lidt det. Men det er mig, der skal gøre det sidste arbejde. Når jeg står oppe i startboksen, er det mig, der skal gøre arbejdet færdigt. At de så hjælper og støtter, hjælper mig rigtig meget til, at jeg så kan gøre det så godt, som jeg har gjort hidtil, siger Casper Dyrbye og tilføjer:

- De gør det, fordi de synes, det er sjovt. De vil støtte, fordi de ser, at jeg er dedikeret med det. Selvfølgelig har jeg også et ønske om at gøre det godt, også for dem, men jeg synes selv, det er sjovt at stå på ski og konkurrere.

Casper Dyrbye kører slalom og storslalom. Til vinter-OL skal han i ilden den 18. og 22. februar.