Han er en af den slags, hvor indstillingen er mere end det halve værk. En drøm for en hver mentalcoach.

Stefan Due schmidt er nemlig ikke bange for at gøre noget forkert, for at fejle eller falde. Og det er en egenskab, der er ikke bare er god, men decideret nødvendig, når man dyrker en sport, som dybest set er umulig at udføre i Danmark.

Den 23-årige københavner er i disse dage ved at gøre sig klar til at rejse til Peyongchang i Sydkorea, hvor han skal være med i massestarten i speedskating. En sportsgren, han sammen med sin lillebror kastede sig over efter at have stået på rulleskøjter i masser af år med ren Pippi Langstrømpe-indstilling, som han selv kalder for ’positiv naivitet’.

- Hele vores projekt med at stå på isskøjter er tegn på den her positive naivitet. Selvom vi egentlig ikke vidste noget om isskøjter, sagde vi: ”Her kommer vi. Vi står på rulleskøjter, vi har ikke stået på isskøjter før, så det skal vi nok finde ud af.”

Det hang ikke sammen i Holland

Som dansk speedskater arbejder man hele tiden på trods.

Der findes nemlig ingen baner i Danmark, og træningen foregår derfor forskellige steder i Europa, hvor specielt Holland og Tyskland fungerer som højborge for sporten.

For få år siden fik det Stefan Due Schmidt til at flytte til Holland for at slippe for hele tiden at rejse rundt for at dyrke sin sport. I byen Gronningen slog han sig ned. Sammen med sin trofaste følgesvend, den positive naivitet.

- Jeg søgte også ind på medicin, som jeg så skulle læse fuldtid, mens jeg skulle stå på skøjter ved siden af, og så skulle jeg nok finde ud af det hen af vejen.

- Men det indhentede mig jo så også. Man skal være tilstede for at kunne bestå eksamenerne, og det havde jeg ikke været. I sidste ende kunne jeg så ikke få det til at hænge sammen, siger Stefan Due Schmidt.

Som en lille familie

Stefan Due Schmidt er en tredjedel af den speedskater-delegation, som skal repræsentere Danmark ved OL. Elena Rigas og Viktor Hald Thorup er de to andre.

De tre speedskatere har alle en fortid på rulleskøjter, hvor de har konkurreret på det højeste europæiske plan. Sammen moslede de sig igennem Europa. De tyske motorveje blev deres dagligstue, overnatninger i små Airbnb-lejligheder eller i kolde gymnastiksale deres hverdag.

- Jeg har aldrig følt mig alene om det. Det har altid været et gruppeprojekt. Det er så lille en sport, og dem, der er seriøse omkring det, skal der værnes om, og det bliver der. Nu er vi tre, der er seriøse om det, fire hvis man tæller min bror med.

- Så det har været som en lille familie. Det er også udfordrende, at det er de samme personer hele tiden, man er sammen med, men det er også det, der har gjort, at vi har så stærkt et fællesskab. Vores niveau er blevet øget, fordi der har været fællesskab og samarbejde.

I dag bor Stefan Due Schmidt i København. Han studerer i Sorø og træner i Holland, Tyskland og Norge. Han har fundet vej til verdenseliten i en sport, hvilket er lidt af et paradoks, når fødelandet er Danmark.

Hjem? Det er dér, hvor underlaget er glat og fællesskabet lige ved hånden.

- Jeg er heldig nok til, at jeg rejser sammen med mit fællesskab. Jeg tror, der er mange, som ville savne deres familie og venner, men jeg rejser rundt med mange af dem, der er mine bedste venner. På den måde giver det mig en base at rejse rundt med dem.

Stefan Due Schmidt skal først i aktion på vinter-OL’s næstsidste dag, når der køres massestart den 24. februar.