Med al respekt for de andre udøvere som er med til OL lige nu: Der er ikke mange med samme stjernesus over sig som Shaun White.

Den 31-årige, som gerne bliver omtalt tidens største snowboardkører, ser tilpas ud når han sidder midt inde i en gigantiske klynge af journalister i et pressecenter i OL-byen Pyeongchang.

Det virker ikke som om, at han skænker eventuel smittefare en eneste tanke, selvom mange af os står langt indenfor normal intimzone.

Håret er nyklippet. På fingrene har han tre store OL-ringe i guld - en for hver gang han har deltaget for USA. I banken har han angiveligt rundet 250 millioner kroner, for i hjemlandet er han en af de mest eftertragtede idrætsudøvere, både af sponsorer, talkshows og alle andre som vil have en bid af ham.

Hele det amerikanske hold er tilstede på pressekonferencen, men det er White alle journalisterne vil snakke med, og han vil også snakke med dem. Han er et naturligt, karismatisk midtpunkt.

Snart skal verden få svaret på, om han fortsat har det i sig, om han fortsat er den bedste. Det burde næsten ikke være et spørgsmål, men White kæmpede med at kvalificere sig til OL.

Men da han gjorde det, gjorde han det så spektakulært som kun han kan, og på en måde man næppe får at se igen.

Den store stjerne er ude af sin selvpålagte dvale.

Trak sig tilbage

Hvor meget kan en idrætskarriere egentlig påvirkes af en fjerdeplads? For de fleste ville svaret være: ikke så meget. Men ikke for Shaun White.

Efter at han blev nummer fire til Sotji-OL for snart fire år siden, gik han nærmest under jorden i en periode.

- Jeg er aldrig kommet mig over den fjerdeplads, har han udtalt.

Før OL i Sotji var han den ubestridte konge af snowboard. Der var ingen som kunne komme ligeså højt i hoppene, ingen med samme evne til at lave avanceret runs (sammensætning af tricks).

Han havde vundet guld i halfpipe i de to foregående OL-mesterskaber, og det tredje, lige guldet han planlagde at tage i Rusland, ville gøre ham historisk.

Han elsker den type pres. White fortæller, at han bliver gearet af store anledninger, og opmærksomheden som følger.

Men på finaledagen for snart fire år siden vidste han, at noget ikke var som det skulle.

Han havde simpelthen bare ikke dagen, og det hjalp heller ikke, at han aldrig fandt ud af den bløde sne i Rusland.

White blev nummer fire. Det er sådan noget der kan ske, selv for enere, men netop i Whites tilfælde var det knap nok til at tro, at det ikke blev til medalje.

Efter har flere konkurrenter og eksperter udtalt, at dette var første gang de så ham være "menneskelig" på bakken.

For White blev det starten på et skifte. Selv bruger han ordene "en øjenåbner". Fjerdepladsen kunne han leve med, men den fik ham til at indse, at der var meget han måtte forandre.

- Efter OL satte jeg mig ned og spurgte mig selv: hvad kan få mig til at elske denne sport igen? Tingene som plejede at gøre mig motiveret, virkede ikke for mig længere, siger han til NRK.

- På det tidspunkt var jeg udbrændt. Det er vanskeligt at indrømme, men jeg kan snakke om det nu. Jeg havde vundet to OL-guld, og livet havde bare været en sindssyg rejse for at være i stand til at gøre det igen. Jeg beskæftigede mig med for meget i den tid.

Efter OL konkurrerede han knap. I stedet koncentrerede han sig om bandet han spiller i, selskaberne han er chef for, og egentlig tilsyneladende alt andet end at køre snowboard.

Han trak sig væk fra snowboardmiljøet, noget han også har gjort i perioder før.

- Den isolationsting... Forholdet til de andre er fint, men jeg har haft behov for at træne en del i fred. Det er bedre for mig, siger White.

Efterhånden begyndte han at dukke op til nogle konkurrencer her og der, men White så fortsat ikke altid ud som en potentiel OL-medaljevinder. Han er faldet, blevet slået ud og flere gange havnet godt nede på resultatlisten, selvom han ind i mellem også har haft nogle gode konkurrencer.

Samtidig er der dukket nye snowboardstjerner op. For eksempel canadiske Mark McMorris, japanske Ayumu Hirano og australske Scotty James, som hver især har overtaget meget af opmærksomheden som White plejede at få.

Det hele kunne minde om slutningen på en idrætskarriere. Man har set mange store idrætsudøvere forsvinde stille ud på den måde før.

Det var selvfølgelig ikke tilfældet.

Shaun White vil ikke være andre steder end på toppen.

I hovedet havde han allerede lagt en plan. Han vidste bare ikke, hvor meget modgang han fortsat skulle møde på vejen til sit sidste, store OL.

Bedste i to årtier

I 1986 kom Shaun White til verden med hjertefejl og så skæve knogler, at han måtte bruge skinner. Hjertet blev opereret og knoglerne rettede sig ud til sidst.

Han var bare 11 år gammel, da han fik sit første gennembrud som snowboarder.

Som 15-årig vandt han den første af totalt 18 (!) X Games-medaljer. Som 20-årig tog han sit første OL-guld i halfpipe.

Han har også X Games-guld i skateboard, noget som giver ham endda større anerkendelse i miljøet; han er den komplette brætudøver.

I to årtier har White været i førersædet i en af de mest udfordrende idrætter som findes.

Det har givet ham et storslået liv. Nu er han en som tager privatfly til der han vil træne, konkurrere eller bare tage på ferie. Han er skuespiller i film, og har sponsorer som bygger private træningsbaner for ham.

Men snowboard er en nådeløs idræt for aldrende kroppe, uanset hvor mange penge man har i banken.

Sporten udvikler sig med raketfart. Det er vanskeligt at hænge på, ikke mindst når man bliver en vis alder.

Dette er grunden til, at man let kunne tro, at 31-årige Shaun White var i færd med at blive forældet.

Det er også grunden til, at det han gjorde d. 13. januar i år er ganske utroligt.

Troede selv han var færdig

D. 13. januar var datoen for en af OL-kvalifikationerne til det amerikanske hold.

White havde også forsøgt at kvalificere sig tidligere, men det var som om, at han var forfulgt af uheld.

Det blev især ilde, da han faldt til træning i New Zealand og måtte have syet hele 62 sting i ansigtet. En del af sårene er fortsat synlige, da vi møder ham i Pyeongchang.

- Jeg har fortsat sting i min tunge, siger White og griner, mens han forsøger at vise det.

Sådan så han ud lige efter ulykken:

I december gjorde han et første forsøg på at kvalificere sig til OL, men det endte i endnu en skuffelse. Det var ganske tunge forhold, og White formåede ikke at komme i finalen. Han blev kun nummer 14.

Var han nok engang bare uheldig, eller var der noget mere?

På dette tidspunkt begyndte White selv at lure. Han begyndte selv at tvivle på, om han egentlig kom til at lykkedes med at kvalificere sig til OL.

I en dokumentar fra Yahoo Sports fik man at se, hvad der skete dagen efter han blev slået ud. White så finalen på tv på hotellet, og da nogen spurgte, hvad han så på, svarede en mut White:

- My retirement.

Den gamle snowboard-konge var tilsyneladende ikke længere sit gamle jeg. Hverken når det gjaldt selvtilliden eller færdighederne på brættet.

Det kunne man i hvert fald blive forledt til at tro.

PERFEKT 100

Han havde en chance til i den såkaldte Snowmass-konkurrence i Aspen d. 13. januar. Men også der startede han beklageligt med fald i de to første forsøg.

Han skulle have en topplacering for at blive OL-klar, og han havde kun et run igen at gøre det på. Problemet var, at konkurrenterne havde gennemført runs af skyhøj klasse, og der skulle meget til at slå dem.

Det var præcis som til OL i Sotji. Men denne gang nægtede han at fejle.

Han skulle finde på noget spektakulært.

- Jeg stod der og tænkte: hvad slags run skal jeg egentlig køre? Jeg ombestemte mig i sidste sekund, fortæller han.

I akkurat dét sekund kan det virke som om Shaun White blev Shaun White igen.

Da han kom i mål lyste der nemlig et usandsynligt tal på tavlen foran ham: 100 point.

Det er den højeste pointsum man kan få i halfpipe, og det deles egentlig "aldrig" ud. White er den eneste herrekører som har fået det tidligere, og denne dag i Aspen, da alt så ud til at gå skidt, fik han det for anden gang.

- Det var vildt, og et af de største øjeblikke i mit liv. Jeg lavede en "perfect hundred", og sikrede min OL-plads i et og samme løb, det aller sidste run i konkurrencen. Det er noget, jeg aldrig kommer til at glemme, siger White.

Hvis vi skal tage det på fagsproget, så gjorde han det sådan:

En double-cork 1440 (fire rotationer). En 1080. En frontside 540, og så afsluttede han med to gange 1260. Vil du hellere se det? Så nyd videoen herunder.

Dem som eventuelt havde begyndt at tvivle en smule på White, fik sit tydelige svar – selvom det i miljøet diskuteres om runet egentlig fortjente pointsummen.

Nu er spørgsmålet bare, om han formår at gøre det ligeså godt til OL. White kører halfpipe-kvalifikation tirsdag d. 13. februar, og hvis alt går godt er han i finalen dagen efter.

Han griner, når han får spørgsmålet om han gjorde sit bedste i OL-kvalifikationen, eller om han fortsat har nogle ubrugte tricks i ærmet.

Norske Marcus Kleveland, som selv er en af favoritterne i slopestyle, fortæller, at man i miljøet er spændte på at se hvad udfaldet bliver, når White og resten af de bedste mødes.

- Der er kommet mange andre op som kan vinde, så jeg tror det bliver virkelig spændende. Men Shaun er fortsat kongen af pipe. Han kører stadig helt utrolig godt. Han begynder jo at blive ældre, så det er faktisk helt vildt, at han kører som han gør, siger Kleveland.

Føler sig bedre end nogensinde

Når han ser tilbage på det nu, lærte White mere af den ene fjerdeplads end af de to OL-guld, siger han.

Han trængte til oplevelsen for at kunne forsætte med at elske snowboard, for at orke at jagte nye sejre, noget han bruger en kærlighedsmetafor til at forklare:

- Du ved, hvis du er i et forhold, og de siger, at de elsker dig, men du bare ville ønske dig, at kunne gøre et eller andet for at føle det samme? Forstår du, hvad jeg mener?, siger White, før han begynder at grine og undskylder for den dårlige metafor.

Han prøver på ny:

- Jeg måtte lede efter andre ting, ting i hverdagen, som kunne hjælpe mig. Jeg drog på turné med bandet, købte en musik og sportsfestival, drev business, købte mig en hund... Jeg begyndte bare at leve livet. Jeg havde min bedste sommer ved kun at lave ingenting. Normalt ville jeg konkurrere på skateboard om sommeren, fortæller White.

Pausen gjorde ham klar til at satse igen. Fjerdepladsen motiverer ham, han vil have revanche nu.

White har skiftet hele trænerteamet ud og er begyndt at styrketræne for første gang. Han har ikke brudt sig om andre konkurrencer. OL er det eneste mål han har.

Men veteranen er ikke klar til at fejle igen. Det er jo allerede sket. Han kigger ned på sine OL-ringe, og peger på den han fik efter Sotji.

- Først vidste jeg ikke helt med den ring. Jeg var flov over det som skete i Sotji. Men nu tænker jeg: jeg var til OL. Hvor mange får den chance? Og hvem får chancen for at gøre det mange gange?, siger han og kigger spørgende op på journalisterne.

- Jeg bærer alle ringene med stolthed nu, konkluderer han.

DR Sportens journalist Tobias Hansen gjorde søndag et ihærdigt forsøg på at få et eksklusivt interview med den mediesky verdensstjerne. Om det lykkedes? Det kan du se i videoen herunder.

Shaun White træder sammen med de andre snowboardere ind på OL-scenen i Pyeongchang natten til tirsdag d.13. februar, hvor de kører kvalifikation i mændenes halfpipe. Du kan følge det live hos vores kollegaer på Kanal 5 og gense hele kvalifikationen tirsdag morgen på DR3 kl. 08.35.