Der er noget at leve op til for Andreas Bube.
For Danmark har stolte traditioner ved 800 meter-løbet i atletikkonkurrencerne ved OL. Bube skal i aktion i dag i Rio, og han og alle andre kan passende lade op med at se ovenstående herlige klip.
Wilson Kipketer vandt VM-guld tre gange på distancen, men han vandt aldrig OL-guld. Det blev i stedet til en sølvmedalje ved OL i Sydney i 2000 og en bronze ved OL i Athen i 2004.
Men det var tæt på. Se selv, hvor tæt Wilson Kipketer var på guldet i de to løb fra 2000 og 2004.
Du kan følge Andreas Bube klokken 15.34 på DR1.