OL-vinderen fra Athen i 2004, amerikanske Justin Gatlin, anses af de fleste som førsteudfordreren til fænomenet Usain Bolt, når 100 meter-finalen løbes.
Lørdag blev de indledende heats skud i gang, og her var det netop amerikaneren, der i tiden 10.01 sekunder løb hurtigste tid.
- Jeg er tilfreds med løbet. Vejret klarede op, og der var fyldt på stadion, lød det fra Gatlin, som DR’s reporter fangede, efter han havde løbet sit indledende heat.
Amerikanerens selvtillid fejler intet, og han mener, at han kan slå alle – også Usain Bolt.
- Jeg er trænet til at slå alle - det er det, jeg er kommet for.
Se hele interviewet med Justin Gatlin i videoklippet øverst i artiklen.