VIDEO Vild afslutning på kvindernes kuglestødsfinale

Den forsvarende mester, Valerie Adams, førte hele vejen til sidste runde, men så vendte Michelle Carter det hele på hovedet.

Det var på forhånd ventet, at den dobbelte OL-mester Valerie Adams ville sikre sig et hattrick af guld, da kvindernes finale i kuglestød blev afviklet i nat.

Adams førte også turneringen indtil sjette og afgørende runde, men så sendte amerikanske Michelle Carter sin kugle hele 20.63 meter, og så var det pludselig hende der lå til guld.

Adams fik et sidste forsøg, men hun kunne ikke slå længden på Michelle Carters kast, og dermed bliver Carter den første amerikanske kvinde, der vinder guld i kuglestød.

Carter er datter af Michael Carter, som har vundet Super Bowl i amerikansk fodbold med San Francisco 49ers, og har vundet sølv i kuglestød ved OL i 1984.

Se den spændende afslutning i toppen af denne artikel.