VIDEO Drømmestart for dansk bordtennisspiller ved OL i Rio

Danske Jonathan Groth vandt overbevisende i sin første kamp ved OL i Rio.

Bordtennisspilleren Jonathan Groth kunne ikke have fået en bedre debut ved sit første OL.

Den 23-årige dansker vandt søndag sin første kamp under OL i Rio med 4-0 i sæt over Benedek Olah fra Finland, og han er dermed videre til næste runde, hvor den topseedede kineser Ma Long venter.

Groth havde mødt den finske spiller to gange tidligere, og begge de opgør endte med dansk succes.

Jonathan Groth besejrede senest Benedek Olah i april.

I tredje runde skal danskeren møde verdensstjernen Ma Long.

Den kamp spilles klokken 01 natten til mandag (dansk tid).

Se den afgørende bold og Jonathan Groths jubel i klippet øverst.

/ritzau/