20-årige Emma Jørgensen er sikkert videre til semifinalen i 500 m enerkajak ved sit første OL. Emma Jørgensen var endda tæt på at vinde det indledende heat.
Faktisk førte danskeren i starten af de 500 meter, men hen i mod slutningen fik Lisa Carrington fra New Zealand presset spidsen af sin kajak foran danskerens.
De fem bedste i hvert indledende heat gik direkte videre til semifinalen, og med Emma Jørgensens andenplads var det videre avancement således aldrig i fare.
Emma Jørgensens tid lyder på 1:55.660.
Semifinalen afvikles klokken 16:17 dansk tid.