VIDEO Rasmussen og Quist kæmper sig videre til semifinalen

De forsvarende olympiske mestre har stadig mulighed for at gentage bedriften.

Mads Rasmussen og Rasmus Quist er klar til semifinalen.

Der skulle lige en omvej til, men så blev den danske dobbeltsculler med Mads Rasmussen og Rasmus Quist også klar til semifinalen.

De danske roere vandt deres opsamlingsheat foran den kinesiske båd.

Dermed lever håbet om en gentagelse af guldmedaljen fra OL i London for de to danskere.

Rasmus Quist og Mads Rasmussen har siden triumfen i London haft svært ved at kvalificere sig til legene i Rio. Faktisk lykkedes det slet ikke i første omgang, og danskerne er kun med, fordi det belgiske roforbund måtte vælge mellem to både på grund af en regel om antal både.

Opsamlingsheatet kan ses i playeren herover.