OL MENS DU SOV Sprudlende håndboldherrer og kæk Usain Bolt

De danske håndboldherrer spillede sig i OL-semifinalen, en japaner skrev historie, og Usain Bolt var lige ved at blive slået. Her er nattens OL-højdepunkter.

Danmark spillede sig videre til semifinalen i håndboldturneringen for herrer med en sejr over Slovenien, og nu venter Polen i semifinalen. Tyskland slog Nigeria og er klar til finalen i herrernes fodboldturnering, hvor Brasilien venter, og Usain Bolt var igen suveræn.

Med andre ord - det har været en endnu en fantastisk OL-nat.

Se højdepunkterne herunder:

Danmark er stadig med i kampen om OL-medaljerne efter at have vundet 37-30 over Slovenien i kvartfinalen. For anden gang i historien er Danmark i en olympisk semifinale i herrehåndbold. I 1984 lykkedes det sidst. Denne gang venter Polen, som slog Kroatien i semifinalen. Lasse Svan Hansen blev topscorer med otte scoringer.

Det bliver vores naboer fra Tyskland, der skal møde Brasilien i fodboldturneringen ved OL i Rio i herrernes række. Der står klart efter en sikker 2-0-sejr til tyskerne over Danmarks banemænd Nigeria. Lukas Klostermann bragte Tyskland på 1-0 i første halvleg, da han fra tæt hold blot skulle skubbe bolden ind i det tomme net efter flot tysk opspil. Kort før tid blev Nigeria fanget højt på banen, og så kunne Nils Petersen tackle bolden i nettet til slutresultatet 2-0. Dagens fodboldunderholdning ved OL i Rio startede med en overbevisende 6-0-sejr til Brasilien over Honduras, hvorfor det bliver Brasilien mod Tyskland i finalen.

23:40 Historiske Kaori Icho vinder guld ved fjerde OL i træk

Japanske Kaori Icho tog guldet efter en spændende dyst i finalen i brydning i 58 kilo-klassen for kvinder, hvor hun besejrede russiske Valeria Koblova med 3-2. Mere interessant er det, at det er fjerde OL i streg, at Icho tager en guldmedalje. Dermed er hun den første bryder, der nognsinde har vundet fire olympiske guldmedaljer. Hun er også den første kvinde, der har vundet guld i en individuel konkurrence ved fire forskellige olympiske lege.

Det amerikanske basketball-landshold har vundet næsten alt ved OL, siden det såkaldte Dream Team gjorde sin olympiske entré i Barcelona i 1992. Det kiksede dog i Athen i 2004, hvor holdet efter nederlag til Puerto Rico og Litauen blev sendt ud i semifinalen af Argentina. Den historie får ikke lov at gentage sig i Rio, hvor holdet er klar til semifinalen efter sejr på 105-78 over netop Argentina. En overraskelse så ellers ud til at være under opsejling i begyndelsen af kampen, hvor argentinerne en overgang førte med 10 point. Men amerikanerne fik styr på kampen, og med Kevin Durant som topscorer med 27 point havde holdet ingen problemer med at få kontrol over kampen.

De danske håndboldherrer skal besejre Polen, hvis de vil videre til finalen i den olympiske håndboldturnering. Semifinaleparringen faldt på plads natten til torsdag dansk tid, hvor polakkerne besejrede Kroatien med 30-27.

03:12 Ma Long og co. tager guld i holdbordtennis

De kinesiske herrer tog guldet i bordtennis for hold efter en 3-1-sejr over Japan. Bordtennisstjernen Ma Long var suveræn, da han vandt den sidste og afgørende kamp i sikker stil og tog alle tre sæt. Det er tredje gang i streg, at Kina tager guldet i denne disciplin.

03:27 Amerikansk kvinde vinder guld i længdespring

Med et spring på 7.17 meter tog amerikanske Tianna Bartoletta guldet i længdespring. Favoritten Brittney Reese fik søæv, mens Ivana Spanovic tog bronzen.

Selvtilliden står ud af øjnene på sprintkongen Usain Bolt fra Jamaica. Det så man blandt andet natten til torsdag i semifinalerne på mændenes 200 meter ved de olympiske atletikkonkurrencer i Rio. Godt halvvejs i sit heat var jamaicaneren så langt foran, at han kunne tage gassen af speederen og kigge sig grinende omkring på konkurrenterne i stedet.Bolt kom først over stregen i tiden 19,78 sekunder og satte samtidig personlig årsbedste tid. Han gik dermed sikkert videre til finalen og er klar til at forsvare sine guldmedaljer fra 2008 og 2012.

24-årige Elaine Thompson - som vandt sølv ved VM i Beijing sidste år på distancen, og netop har taget guldet på 100 meter distancen - kom først ud af kurven og ind på opløbsstrækningen med Schippers lige i hælene. Hollænderen halede en lille smule ind på vej mod målstregen, men det lykkedes for Thompson at afvise angrebet med en tid, der hed 21,78. Det er næsten et halvt sekund hurtigere, end den lille caribier har løbet tidligere på sæsonen. Bronzen blev vundet af amerikaneren Tori Bowie.

03:56 Historisk amerikansk hattrick på 110 meter hæk for kvinder

For første gang i historien kommer alle tre medaljevinder på 110 meter hæk for kvinder fra samme nation. USA havde en forrygende finale på den teknisk svære disciplin. Brianna Rollins tog guldet for landsfællerne Nia Ali og Kristi Castlin. Rollins krydsede målstregen i tiden 12.48. Ali fik sølv med 12.59, mens Castlins bronzetid lød på 12.61.