VIDEO Brasilianske fodboldkvinder prygler svenskerne

To mål fra henholdsvis Marta og Beatriz dannede rammen for en sønderknusende 5-1-sejr over Sverige ved OL.

De brasilianske fodboldkvinder fortsætter dominansen ved OL i Rio efter en fejende flot 5-1-sejr over Sverige.

Selvom svenskerne inden OL sad solidt på verdensranglistens sjetteplads, var der flere niveauer til forskel på græstæppet.

Således åbnede Beatriz og Cristiane kampen med en scoring hver, hvorefter verdensstjernen Marta øgede til 3-0 og 4-0.

Beatriz satte sit andet mål i kampen på tavlen efter pausen, mens svenskerne fik et trøstemål ved Lotta Schelin.

Dermed topper Brasilien gruppen med seks point, mens Sverige har tre af slagsen.

Brasilien møder Sydafrika i den sidste runde, mens Sverige møder Kina.