Der er bare situationer i sport, hvor ord er overflødige.
De svenske fodboldkvinder havde trodset alle odds og spillet sig i OL-finalen i Rio efter at have sendt verdensmestrene fra USA og dernæst Brasilien ud af turneringen.
I finalen var tyskerne dog for stærke for Sverige, og tyskerne løb derfor med guldet med en 2-1-sejr.
Blandt andet på et selvmål fra svenske Linda Sembrant.
Sembrant stod nemlig inde foran sit eget mål, da en returbold fra stolpen dumpede ned for fødderne af hende.
Men i stedet for at sparke bolden væk, så knaldede Sembrant bolden ind i sit eget mål.
Se episoden i toppen af denne artikel.