VIDEO Historisk hole-in-one af Justin Rose

På førstedagen af golfturneringen i Rio stod briten Justin Rose for dagens højdepunkt.

Se Justin Rose lave hole-in-one.

Britiske Justin Rose skrev OL-historie, da han som den første lavede hole-in-one på torsdagens første runde ved OL i Rio.

Det var på banens hul fire, at briten formåede at sende bolden i hul med et enkelt slag. Der var tale om et par-3 hul fra 191 meters afstand.

Justin Rose gik de 18 huller i fire slag under par.

Australieren Marcus Fraser har taget føringen med otte slag under par.

Golf-turneringen i Rio er på OL-programmet for første gang i 112 år.

Se Justin Rose lave hole-in-one i klippet herover