VIDEO Gigantisk drop: Er der ikke harpiks på bolden?

Tunesiens målmand så noget kluntet ud, da Zarko Markovic sendte et sløjt skud mod mål.

Tunesiske Marouen Maggaiz må være ret træt af sig selv. I torsdagens OL-håndboldkamp mod Qatar så han enormt kluntet ud, da Zarko Markovic sendte en sløj afslutning mod mål.

Maggaiz havde alle muligheder for at gribe om den harpiksindsmurte bold, men på forunderlig vis lykkedes det ham at skubbe bolden videre. Man skulle næsten tro, at der slet ikke var harpiks på den.

Bolden endte selvfølgelig med at springe ind i målet efter håndboldturneringens indtil nu største drop, som du kan se i playeren herover.

Den kiksede situation er heldigvis et dårligt billede på Marouen Maggaiz præstation i dag. Generelt stod han en flot kamp og har stor ære i resultatet 25-25. Maggaiz stod med en redningsprocent på 38.

Lad os håbe, at Niklas Landin står noget mere sikkert, når Danmark møder Kroatien torsdag klokken 19:40. Den kamp kan følges direkte i LIGA på P3.