Ruslands kvindelige håndboldlandshold vandt lørdag OL-finalen i Rio.
Russerne sejrede med cifrene 22-19 over Frankrig, der ellers havde gang i et godt comeback i anden halvleg.
Det er Ruslands første olympiske guld i håndbold på kvindesiden som selvstændig nation, men Sovjets kvinder vandt dog OL-guld i både 1976 og 1980.
Guldet er samtidig en triumf for Ruslands karismatiske og kontroversielle landstræner, Yevgeni Trefilov.
Den 60-årige træner, der aldrig har været bleg for at skælde sine spillere hæder og ære fra under kampene, har ført Rusland til flere VM-titler, men OL-guldet er hans første af slagsen.
/ritzau/