VIDEO Se alle målene: Lasse Svan og Casper U. Mortensen høvlede bolde ind mod Tunesien

De danske fløjspillere Lasse Svan og Casper U. Mortensen kørte Tunesien midt over i 31-23 sejr. Se alle målene i artiklen her.

1, 2, 3, 4...

Det var svært at følge med på måltavlen, da først de danske fløjspillere Lasse Svan og Casper U. Mortensen foldede sig ud i håndboldherrernes sejr over Tunesien. En kamp der endte 31-23.

Især i første halvleg viste Lasse Svan og Casper U. Mortensen ved flere lejligheder klassen.

Og topformen hos de to hurtigløbere må være en lettelse for landstræner Gudmundur Gudmundsson, der ikke har nogle alternativer til de to i truppen, efter rutinerede Anders Eggert måtte melde fra kort før OL.

Hvis de to fortsætter den gode stime, er der dog ingen grund til bekymring hos landstræneren, der især var tilfreds med kontraspillet efter kampen mod Tunesien.

Lasse Svan og Casper U. Mortensen endte med at score otte mål hver. Se dem alle sammen i videoen øverst i artiklen.