Uhyggeligt styrt: Hollænder kørt på hospitalet

Annemiek van Vleuten lå med godt og vel 11 kilometer fra målstregen med helt fremme i landevejscykling, men styrtede på uhyggelig vis.

Annemiek van Vleuten lå forrest inden sit grimme styrt. (© DR)

Den hollandske cykelrytter Annemiek van Vleuten lå med godt og vel 11 kilometer til mål med helt fremme i kvindernes landevejsløb, da hun på en nedkørsel mistede balancen og røg med hovedet først ned i asfalten.

På de meget væmmelige TV-billeder var der ingen bevægelse fra Annemiek van Vleuten efter styrtet.

Det hollandske cykelforbund, Koninklijke Nederlandsche Wielren Unie, skriver via deres Twitter-konto, at Annemiek van Vleutens er ved bevidsthed og i selskab med forbundets læge er kørt på hospitalet til nærmere undersøgelser.

https://twitter.com/KNWU/status/762369164422029314

Det 136,9 kilometer lange løb blev vundet af en anden hollænder, Anna van der Breggen, foran svenske Emma Johansson.

DR Sporten følger sagen.