ViIDEO ØV! Dansk letvægtssculler misser finaleplads

Anne Lolk og Juliane Elander ender som firer i semifinalen og kvalificerer sig dermed ikke til finalen.

Danske Anne Lolk og Juliane Elander Rasmussen skal ikke kæmpe med om medaljer i letvægtsdobbeltsculleren ved OL i Rio.

Det står klart, efter at danskerne endte på en fjerdeplads i semifinalen torsdag.

Anne Lolk og Juliane Elander Rasmussen kvalificerer sig dermed ikke til finalen, da det var et krav at ende blandt de tre bedste både for at booke plads i finalen.

Holland, Canada og Irland var hurtigere end de danske kvinder.

Anne Lolk og Juliane Elander Rasmussen får mulighed for oprejsning, når de senere skal dyste i den såkaldte B-finale, hvor de endelige placeringer bliver tildelt.

/ritzau/