Danmarks 12. medalje ved OL i Rio i Brasilien blev en realitet efter en flot præstation af de danske kvinder i 49’er FX.
Top fire var på forhånd isoleret, og derfor gjaldt det ud over guldmedaljen også at undgå fjerdepladsen. Danskerne lykkedes med det sidste og hev en bronzemedalje i land.
Dermed kulminerede en lang træningsperiode og en lang OL-omgang med en fantastisk triumf for Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen, og de hårdtarbejdende sejlkvinder skal da også ud og fejre den store præstation.
- Vi skal mødes med venner og familie, og så skal vi have noget champagne, siger Jena Mai Hansen, mens Katja tilføjer:
- Og smage en øl!
Se det dejlige interview i toppen af denne artikel, og se dem få deres medaljer herunder.