Finnjolle-sejleren Jonas Høgh-Christensen, som vandt OL-sølv ved legene i London for fire år siden, ligger nummer seks efter de to første sejladser i Rio.
Han blev en skuffet nummer 13 i første sejlads, men i den anden fik han sejlet sig til en flot andenplads.
Jonas Høgh-Christensen lignede længe en guldmedaljevinder i 2012, men måtte til sidst se sig slået af den britiske legende Ben Ainslie. Han er ikke længere med, og danskeren er taget til Rio for at vinde endnu en OL-medalje.
De ti bedste efter ti sejladser går videre til en medaljesejlads.
Derefter bliver guld, sølv og bronze fordelt.
Michael Hansen ligger nummer 19 samlet i Laser-klassen ved OL i Rio efter fire af ti sejladser.
/ritzau/
