Wozniackis OL-start blæser i vinden

Vinden driller stort ved OL i Rio. Dagens rokonkurrencer er allerede aflyst og nu er tenniskampene også ramt af det dårlige vejr.

Caroline Wozniacki fik en fin start ved OL i Rio som fanebærer i åbningsceremonien, hvor alt gik helt som planlagt for den danske tennisspiller.

Det er mere, end hvad man kan sige om danskerens start på tennisturneringen, hvor hun først blev parret med en taiwaneser i første runde, som så rejste hjem i protest over eget forbund, hvorfor Wozniacki i stedet blev parret med tjekkiske Lucie Hradecka.

Den kamp skulle spilles et mellem 17:30 og 18:30 søndag eftermiddag dansk tid, men det bliver næppe til noget, da vinden er blæst op over Rio de Janeiro.

Det fyger rundt med skrald på banen, hvor Wozniacki skal spille, så kampene er udsat på ubestemt tid.

Tidligere søndag blev alle dagens rokonkurrencer aflyst på grund af kraftig vind. Du kan følge situationen - og Wozniackis kamp, hvis den kommer i gang - live her. Seneste nyt: Kampene på 'Wozniackis bane' er nu begyndt.