Militær og politi i gaderne og militærhospitaler installeret rundt om i byen.
I Brasilien har man forberedt sig på det værste under OL i Rio de Janeiro: terror.
Brasilien har aldrig været ramt af et terrorangreb, og i det brasilianske tankegang er terror langt væk.
Hvor Brasilien døjer med bander, vold og anden slags kriminalitet, så er terror noget, der hører andre verdensdele til.
Men efter angrebene rundt om i Europa og efter anholdelse af 10 personer, der efter alt at dømme havde planlagt angreb under OL, er brasilianerne nødt til at tage terrortruslen meget alvorligt, fortæller DR's journalist i Brasilien Kristian Almblad.
Men sikkerheden er på plads, fortæller DR's journalist i Brasilien, Kristian Almblad:
- Når man kigger som almindeligt menneske rundt i gaderne, så er der spækket med politi og militær, siger han.
- Hver gang man vender sig rundt, går der folk med tunge våben. Myndighederne har gjort, hvad de kunne for at vise, at de er forberedt.
Selvom det har været chokerende for brasilianerne at skulle tage stilling til, at en terrorist skulle kunne finde på at slå uskyldige mennesker ihjel, så er brasilianske myndigheder altså forberedt med militær og militærhospitaler i gaderne, fortæller Kristian Almblad.