Cathrine Dufour levede op til de store forventninger ved DM i dressur, som hun vandt med en fantastisk score i det afsluttende ridt.
Dufour og hesten Cassidy var totalt i synk søndag eftermiddag på Broholm Slot, hvor DM blev afholdt, og red sig til en score på svimlende 87.725 – ren verdensklasse!
Bare det at komme over en score på 80 er en bemærkelsesværdig bedrift i dressur, og med dagens fantastiske score skriver Dufour sig ind i danmarkshistorien med et af de bedste ridt nogensinde.
Se Cathrine Dufours reaktion på den overlegne sejr ved DM.
Det var andet år i træk, Dufour vandt DM. Andenpladsen gik til Agnete Kirk Thinggaard, mens Anders Dahl nappede bronzemedaljen.
Se hele Dufours flotte ridt i videoen over artiklen.