Det går ikke bare stærkt, når en bobslæde drøner rundt i kurven. Det går vanvittigt stærkt. Faktisk kan en bobslæde snildt nå op på mere end 100 kilometer i timen.

Derfor ser det også helt vildt ud, når slæden tilter.

Men det er ikke bare vildt, det er også farligt. Så farligt, at det efter en lang karriere kan ende med at alvorlige følgevirkninger - blandt andet hjerneskader.

Det påstår den tidligere amerikanske landsholdskører William Person, der nu har valgt at sagsøge det amerikanske bobslæde- og skeletonforbund, skriver New York Times.

Han kørte selv med på landsholdet i perioden fra 1999 og 2007. Allerede dengang skulle forbundet havde kendt til de risici, som de udsatte atleterne for, mener han.

I søgsmålet hævder Person, at forbundet allerede i 1983 blev klar over, at sporten kunne give voldsomme hjerneskader, men at de ikke valgte at dele informationen med udøverne.

Depression, demens og selvmord

Samtidig fortæller Person, at en række tidligere atleter i dag lever med voldsomme følgevirkninger efter deres tid i bobslæden er forbi.

I en erklæring udsendt gennem Persons advokat, lyder det blandt andet.

- En række af de bobslædekører, der konkurrerede sammen med mig, har i dag fået hjerneskader. Mine tidligere venner og konkurrenter lever med depression og demens, mens andre sågar har taget deres eget liv.

Det er altså voldsomme anklager, der bliver rettet mod forbundet.

Onsdag havde de først lige modtaget meldingen om søgsmålet. I første omgang ville de derfor ’undersøge den’, lød meldingen til New York Times.

Men allerede tidligere i år er det såkaldte CTE Center på Boston University kommet dem en smule i forkøbet.

Olympisk guldvinder begik selvmord

CTE kan oversættes til kronisk traumatisk encefalopati. En tilstand, hvor du kan få humørsvingninger, adfærdsproblemer, funktionsnedsættelser og problemer med hukommelsen efter slag til hovedet.

På centeret i Boston er de eksperter i at undersøge tilstanden, der blandt andet ses hos atleter, der har dyrket kontaktsport. Og her konkluderede centerets direktør Ann McKee tidligere på året, at den tidligere olympiske bobslædekører Pavle Jovanovic havde CTE, da han begik selvmord sidste år.

I flere år forinden havde han symptomer, der mindede om Parkinson, da han både havde ukontrollerbare rystelser og voldsomme humørsvingninger. Jovanovic blev 43 år.

Sidste år kunne New York Times også fortælle om en række tidligere bobslædekørere, der havde lignende symptomer. Samtidig kunne avisen berette, at Jovanovic blev den tredje tidligere bobslædekører på eliteniveau, der havde begået selvmord siden 2013.

Blandt dem var også Steven Holcomb, der var pilot på den ikoniske, amerikanske bobslæde ’Night Train’, der vandt olympisk guld i 2010.

Der findes altså eksempler på de ting, som Person hævder.

Spørgsmålet er, om det er det amerikanske forbunds skyld.

Selv mener forbundet, at de har gjort det nødvendige for at beskytte atleterne. Det understregede forbundets administrerende direktør, Aron McGuire, sidste år.

- Vi tager atleternes sikkerhed meget alvorligt. Vi anerkender også, at der er en risiko for hjerneskader ved at dyrke sporten, men vi forsøger at forebygge det gennem beskyttelse og uddannelse, lød det dengang, mens direktøren samtidig understregede, at forbundet aktivt gjorde en indsats for ’at styrke båndet’ til tidligere udøvere.

- Vores atleter betyder også noget for os, selvom de ikke længere er aktive. Og vi ønsker selvfølgelig, at de skal have hjælp, hvis de har brug for det.

Går du med svære tanker og har brug for hjælp, kan du ringe til Livslinjen på 70 201 201 næsten døgnet rundt.