Nicolai Kristensen hev henover weekenden en kanin op ad hatten, da han leverede et flot comeback og vandt D+D Real Czech Challenge efter omspil.
Før weekenden stod det ikke i stjernerne, at Nicolai Kristensen ville ende med at løfte trofæet søndag. For efter seks boogeys i de første to runder lå han langt fra topplaceringerne.
Men på lørdagens runde fandt Nicolai Kristensen storspillet frem, der fik ham til at kravle opad i den samlede stilling.
Derfor gik danskeren ind til søndagens runde med sprudlende selvtillid, og på 14. hul indhentede han franske Ugo Coussaud, der indtil på daværende tidspunkt havde ligget alene i front.
Coussaud og Kristensen fulgtes ad resten af runden, og derfor skulle afgørelsen findes i omspil. Danskeren skulle blot bruge et enkelt hul til at sikre den samlede sejr, hvilket han gjorde med en birdie, et slag under par.
Det er første gang, at danskeren vinder en turnering på Challenge Touren.