Det internationale håndboldforbund (IHF) har præciseret coronaprotokollen, før VM i herrehåndbold starter onsdag aften.
Nu vil en afgivet coronatest med en CT-værdi på over 30 nemlig også blive betragtet som negativ. Og det selv om den viser, at der er sygdom i kroppen.
Det oplyser sportschef for Dansk Håndboldforbund (DHF) Morten Henriksen.
Den nye ændring glæder sportschefen. Han mener nemlig, at spillere, som ikke er syge, skal have lov til at spille ved VM.
- Det er ikke falsk sygdom, som skal afgøre et VM. Vi vil rigtig gerne have, at spillere, som er raske, kan afgøre VM. Vi vil gerne have, at det er det bedste håndbold, der bliver spillet, siger han.
/ritzau/