Counter Strike-holdet Heroic scorede ikke blot stor ære og et beløb svarende til 1,4 millioner kroner, da sejren i Blasts efterårsfinale blev sikret søndag aften.
Triumfen betød nemlig også, at Heroic generobrede førstepladsen på verdensranglisten.
Da listen blev opdateret mandag, avancerede Heroic fra anden- til førstepladsen.
Heroic har tidligere haft fire uger som verdens nummer et, men man skal tilbage til slutningen af 2020 for at finde holdet øverst på listen.
/ritzau/