Den kvindelige danske holdkap i 4 x 100 meter medley med Jeanette Ottesen, Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume er klar til VM-finalen i russiske Kazan.
I søndagens indledende heat kom den danske kvartet i mål i femtebedste tid efter at være blevet nummer to i sit eget heat knap et halvt sekund efter Australien.
Overhalet til sidst
Mie Ø. Nielsen indledte i rygsvømning med at være næstbedst i heatet, og efterfølgende svømmede Rikke Møller Pedersen Danmark i front, selv om det langt fra var hendes hurtigste 100 meter brystsvømning i karrieren.
Jeanette Ottesen udbyggede føringen til australierne, men i frisvømning satte Pernille Blume til og blev overhalet af Australiens Melanie Wright
Finalen svømmes søndag aften.
/ritzau/