Ny badehætte 'udfordrer snævert syn' på ideel svømmer

Det internationale svømmeforbund har godkendt en særlig badehætte designet til svømmere med stort hår.

Den britiske svømmer Alice Dearing var frustreret under OL sidste år, hvor hun ifølge eget udsagn blev 'fejet ind i en international kulturskandale'. (Foto: © Dppi/Shutterstock/Ritzau Scanpix)

Det er lige før, at det kan diktere, hvilken campingplads i Sydeuropa valget falder på.

Er man forpligtet til at bære badehætte i poolen eller ej?

Riv i håret og øjenbrynene trukket helt op til himlen. En udfordring mange har stiftet bekendtskab med, men som er hverdagskost for elitesvømmere verden over. Og her har vandatleter med stort hår en endnu større udfordring.

Men efter flere års kamp og pres fra politisk side ser det nu ud til at ændre sig, da den såkaldte Soul Cap er blevet godkendt af det internationale svømmeforbund, FINA, til brug i konkurrencer.

Hætten, der tilgodeser folk med stort hår, særligt svømmere med afrohår, blev ellers afvist af FINA inden OL i Tokyo sidste år, da den ikke fulgte "den naturlige form på et menneskehoved".

Det vakte harme i svømmemiljøet, hvor blandt andre Danielle Obe, formanden for Black Swimming Association, var ude med riven.

- Dette bekræfter en mangel på diversitet i sporten. Svømmesporten må gøre det bedre, sagde Danielle Obe dengang til det britiske medie The Guardian.

Men nu er hætten altså tilladt, og siden den 1. september har atleterne kunnet hoppe i bassinet til konkurrencer med en mere passende badehætte.

- Jeg er glad for, at denne badehætte er kommet med på FINA's liste over godkendt badetøj, siger FINA-direktør Brent Nowicki ifølge Reuters.

- At promovere diversitet og inklusion er hjertet af FINA's arbejde, og det er meget vigtigt, at alle svømmere har adgang til det rette badetøj, siger han.

FINA udtalte i juli sidste år, at man ville undersøge, om Soul Cap kunne blive godkendt, såfremt man ikke kunne drage en sportslig fordel af at bruge hætten. (Foto: © Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix)

Mere end bare praktik

Den godkendte badehætte vækker begejstring hos Alice Dearing, der i Tokyo sidste år blev den første sorte svømmer for Storbritannien ved et OL.

I en kronik i The Guardian forklarer den 25-årige svømmer, at hun var frustreret over FINA's beslutning før OL.

- Det sendte det forkerte budskab til svømmere og verden, som fortalte os, at sporten kun kan tilpasse sig en bestemt version af dig selv, skriver Alice Dearing.

Derfor er det nu en lettet langdistancesvømmer, der er tyet til tasterne for at dele sine oplevelser som svømmer med varierende, stort hår, og som har været ambassadør for den nu godkendte badehætte.

- Som sort kvinde og professionel svømmer, der elsker både at have mit hår flettet og have det i sin naturlige afroform, ved jeg, hvor store rystelser denne forandring vil give, lyder det fra Alice Dearing.

Alice Dearing deltog i kvindernes 10 kilometer svømning ved OL, som blev vundet af brasilianske Ana Marcela Cunha i en dramatisk finale, hvor kun der var under to sekunder mellem guld- og bronzevinderen. (Foto: © Dppi/Shutterstock/Ritzau Scanpix)

For ud over at godkendelsen rent praktisk giver svømmere med store frisurer bedre mulighed for at presse badehætten ned over hovedet, sender den også et budskab.

- Det udfordrer det snævre syn på, hvordan en svømmer uanset evne 'bør' se ud.

- Vi kan ikke tillade, at yngre generationer kigger på en sport og tænker af en eller anden grund 'det er ikke noget for folk som mig', siger Alice Dearing, der blev nummer 19 på den 10 kilometer lange maratondisciplin under OL.

'Der er kommet nye politiske vinde'

Godkendelsen af badehætten bliver mødt med glæde i Dansk Svømmeunion, hvor man har en ambition om, at alle i Danmark skal lære at svømme. Og det kan dette hjælpe med, forklarer formand Pia Johansen.

- Det her med badehætter er af mange blevet set som en barriere. Så når man fjerner den barriere, kan vi kun sige, at det er en rigtig god idé, siger Pia Johansen.

Formanden for Dansk Svømmeunion forklarer, at årsagen til det oprindelige 'nej' fra FINA kan ses som lidt af en bjørnetjeneste, da hensigten egentlig var til gavn for atleterne ud fra et sportsligt perspektiv.

- For normalt siger vi, at badetøjet skal sidde så tæt til kroppen som muligt, og det gør den her hætte jo ikke. Så man anså det ikke som en fordel i konkurrence at bruge badehætten, og det var argumentet for ikke at godkende den.

Dermed er godkendelsen et udtryk for, at prioriteterne har foretaget en vending inden for det seneste år.

- Nu er der kommet nye politiske vinde, som gør, at man også prioriterer inklusion af alle mennesker.

- Det var hovedbudskabet på FINA’s kongres i juni, hvor det specielt handlede om transkønnede, men der var også en stor opbakning til, at man skal invitere alle ind i fællesskabet, og det sender det her et tydeligt signal om, siger Pia Johansen.