Favoritter slår sig videre til 1/8-finalerne i Melbourne

Verdensetterne Andy Murray og Angelique Kerber gik begge videre til fjerde runde i Australian Open uden at afgive sæt.

Andy Murray i aktion mod Sam Querrey. (Foto: © Thomas Peter, Scanpix)

Angelique Kerber vandt i to sæt over tjekken Kristyna Pliskova i to sikre sæt, 6-0, 6-4 og møder amerikanske Coco Vandeweghe i 1/8-finalerne.

Caroline Wozniacki skal lørdag morgen i aktion i tredje runde mod britiske Johanna Konta. Begge spillere har fået en flot start på årets turnering, hvor Wozniacki ikke har afgivet et sæt.

Hos mændene er topseedede Andy Murray videre blandt de sidste 16 spillere i grand slam-turneringen. Skotten vandt 6-4, 6-2, 6-4 over Sam Querrey fra USA. Andy Murray skal i næste runde møde tyskeren, Mischa Zverev.

Den fjerdeseede schweizer, Stanislas Wawrinka, måtte til gengæld arbejde noget hårdere for sagen, da han var oppe imod serberen Viktor Troicki. 3-6, 6-2, 6-2, 7-6 blev det til Wawrinka, som møder italienske Andreas Seppi i 1/8-finalerne.