Topseedede Angelique Kerber er overraskende færdig ved Australian Open i tennis.
Den tyske verdensetter måtte søndag se sig besejret i fjerde runde af amerikanske Coco Vandeweghe, der rangerer som nummer 35 på verdensranglisten.
Den forsvarende mester tabte kampen 2-6, 3-6 på godt en time.
Angelique Kerber havde svært ved at få spillet til at fungere og ganske symptomatisk endte opgøret med, at tyskeren sendte en returnering ud ad banen.
Coco Vandeweghe står i kvartfinalen over for den syvendeseedede spanier Garbine Muguruza.
/ritzau/