VIDEO Wow, Wozniacki! Tre fornemme dueller fra sejren over Halep

Danskeren slog fast, at hun er kommet til Singapore i absolut topform i sejren over verdensetteren.

Caroline Wozniacki efterlod ingen tvivl om, at hun har ramt topformen ved sæsonfinalen i Singapore, da hun i to sæt udraderede verdensetteren Simona Halep.

6-0,6-2 lød sætcifrene i en kamp, hvor danskeren viste spil, der må gøre hende til en af favoritterne i turneringen, hvis hun kan holde niveauet.

Der er i sagens natur masser af dueller, der kan fremhæves, men øverst i artiklen kan man se tre af dem, der i særlig høj grad skilte sig.

De bød på både udmarvende slagudvekslinger fra baglinjen, frække stopbolde og krøllede forhåndsvindere.

Nu skal det blive spændende at se, om Caroline Wozniacki kan ramme samme niveau, når hun fredag møder franskmanden Caroline Garcia.