VIDEO Wozniacki taber finale i Qatar

Caroline Wozniacki taber finalen i Qatar Open med 3-6, 4-6 til Karolina Pliskova fra Tjekkiet.

Det lykkedes ikke for Caroline Wozniacki at sikre sig sæsonens første turneringssejr.

Caroline Wozniacki må vente lidt endnu på karrierens 26. turneringssejr på WTA-touren.

Danskeren tabte lørdag eftermiddag finalen i Qatar Open til verdensranglistens nummer tre, Karolína Plísková fra Tjekkiet, i to sæt med cifrene 3-6, 4-6.

Det er første gang i fire indbyrdes kampe, at tjekken formår at besejre Wozniacki.

Danskeren, der gik useedet ind i turneringen, var på hælene fra start og kom aldrig for alvor ind i kampen.

Bagud 4-5 i andet sæt var hun tvunget til at holde sin serv, men efter et par fejl endte forestillingen med Plískovás eneste servegennembrud i andet sæt.

/Ritzau/