Wozniacki får fin lodtrækning til US Open

Caroline Wozniacki indleder årets sidste grand slam-turnering mod nummer 411 på verdensranglisten.

CINCINNATI, OH - AUGUST 19: Caroline Wozniacki of Denmark looks on during her match against Victoria Azarenka of Belarus during Day 5 of the Western & Southern Open at the Lidler Family Tennis Center on August 18, 2015 in Cincinnati, Ohio. Maddie Meyer/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == (Foto: © Maddie Meyer, Scanpix)

Tennisspilleren Caroline Wozniacki nåede sidste år helt til finalen i US Open, og også i år kan danskeren gøre sig forhåbninger om at komme langt i årets sidste grand slam-turnering.

Der venter nemlig overkommelig modstand i de første runder i New York, hvor fjerdeseedede Wozniacki indleder mod den amerikanske wildcard-spiller Jamie Loeb, der er placeret helt nede som nummer 411 på den aktuelle verdensrangliste.

Kvitova venter

Hvis det ender med den forventede sejr, skal danskeren møde enten en anden amerikaner Christina McHale (59) eller tjekken Petra Cetkovska (149).

16.-seedede Sara Errani venter formentlig i fjerde runde. Italieneren nåede i 2012 semifinalen i US Open, men Wozniacki fører 3-1 i indbyrdes kampe.

Lever Caroline Wozniacki op til forventningerne, bliver Petra Kvitova (5) modstanderen i kvartfinalen, mens verdensranglistens nummer to, rumæneren Simona Halep, venter i semifinalen.

US Open begynder på mandag.

/ritzau/