Wozniacki vender truende nederlag til sejr i US Open

Tennisspilleren Caroline Wozniacki er videre til anden runde i grand slam-turneringen US Open efter sejr på 4-6, 6-3, 6-4 over Taylor Townsend fra USA.

Caroline Wozniacki sled sig videre i US Open. (Foto: © JOHN G. MABANGLO, Scanpix)

Tennisspilleren Caroline Wozniacki er videre til anden runde i grand slam-turneringen US Open efter sejr på 4-6, 6-3, 6-4 over Taylor Townsend fra USA.

Efter en kamp i tre sæt lykkedes det dog den danske tennisstjerne at trække sig sejrrigt ud af opgøret mod kvalifikationsspilleren Taylor Townsend.

Caroline Wozniacki kom flyvende i gang med opgøret, men trods 3-1-føring endte danskeren med at tabe første sæt, og Wozniacki avancerede til anden runde med 4-6, 6-3, 6-4.

Dermed har Wozniacki besejret Taylor Townsend tre gange i lige så mange interne opgør.

Her møder Wozniacki vinderen af opgøret mellem russiske Svetlana Kuznetsova og italienske Francesca Schiavone. De to spiller senere mandag.

/ritzau/