Top 10: Alle tiders største VM-navne

Se listen over de største kvindelige udøvere i atletik-VMs historie.

Merlene Ottey i aktion under EM i Barcelona i 2010. Hun kommer fra Jamaica, men har de seneste mange år stillet op for Slovenien. (Foto: © MIGUEL RIOPA)

Forud for  100 meter-finale for kvinder mandag eftermiddag bringer DR Sportens Marco de los Reyes her sit bud på VM-historiens største kvindelige udøvere, hvoraf flere af dem netop har haft succes på den prestigefulde sprinterdistance.

1. Merlene Ottey, Jamaica/Slovenien

Det burde ikke være muligt, men hun er 51 år gammel fortsat aktiv på den internationale scene - dog uden at være med i Daegu. I VM-sammenhæng er det blevet til 14 medaljer, de tre af dem af guld; på 200 meter i 1993 og 1995 samt på 4x100 meter i 1991. Fik sin første VM-medalje, af sølv, på 200 meter helt tilbage i 1983, og den sidste kom i hus i 1997, bronze på samme distance. Har aldrig fået nogen dopingdom, men blev testet positiv i 1999 og fik karantæne. Men siden blev hun frikendt af det internationale atletik-forbund.

2. Gail Devers, USA

En af Merlene Otteys store rivaler i 1990erne. Har vundet fem guldmedaljer fordelt på 100 meter hæk, 4x100 meter samt 100 meter. Har desuden tre sølvmedaljer. Også kendt for sine lange negle.

3. Jackie Joyner-Kersee, USA

I 1980erne og 1990erne var hun atletikverdenens mest alsidige kvinde. Vandt to gange guld i længdespring, i 1987 og 1991, og to gange guld i syvkamp, i 1987 og 1991.

4. Allyson Felix, USA

De seneste ti års største sprinternavn i verden. Har også vundet flere VM-guldmedaljer end nogen anden kvinde. Har vundet guld på 200 meter ved de foregående tre verdensmesterskaber og har derudover to guld på 4x400 og et på 4x100 meter.5. Carolina Klüft, SverigeKarismatisk og helt suveræn i syvkamp. Hun vandt VM-guld i tre gange i træk, og især hendes første guldmedalje fra Paris i 2003 har en fremtrædende plads i VM-historien. For den blev først vundet efter en spændende og jævnbyrdig kamp mod franskmanden Eunice Barber.

6. Marita Koch, DDR

Var den store kvindelige stjerne ved det allerførste VM i 1983, hvor hun vandt guld på 200, 4x100 og 4x400 meter samt sølv på 100 meter. Stoppede karrieren inden VM i 1987.

7.

Gwen Torrence, USABlev den store kvindelige profil ved VM i 1995, hvor hun vandt guld på både 100 og 4x100 meter. I 1993 vandt hun guld på 4x400 meter. Derudover sikrede hun sig fire sølvmedaljer og en enkelt af bronze.

8. Tirunesh Dibaba, Etiopien

Vandt guld på både 5.000 og 10.000 meter i 2005, mens det blev til guld på 5.000 meter i 2003 og guld på 10.000 meter i 2007.9. Heike Dreschler, DDR/TysklandVandt sit første VM-guld i 1983 i længdespring, hvor hun stadig hed Daute til efternavn. Gentog bedriften i 1991. I længdespring vandt hun desuden sølv i 1987 og bronze i 1991, mens det blev til sølv på 100 meter i 1987 og bronze på 4x100 meter i 1991.

10. Tatiana Lebedeva, Rusland

I 2001 og 2003 vandt hun guld i længdespring, mens det i 2007 blev det guld i trespring. Derudover har hun en sølvmedalje i begge discipliner.

VM i atletik kan hver dag følges direkte på DR2.