Værtsnationen Frankrig og Portugal er klar søndagens EM-finale efter to semifinaler i vidt forskellig kvalitet.
Hvor Portugals opgør mod Wales – i hvert fald før pausen – til tider var lige så ophidsende som at overvære en maratondyst i hækling, så var der anderledes knald på opgøret mellem Frankrig og Tyskland.
Et stærkt spillende tysk mandskab formåede ikke at veksle dominans til mål og så kunne EM-topscorer Greizmann med to scoringer sende franskmændene i finalen.
Vores lille ekspertpanel bestående af kommentatorerne Andreas Kraul og Henrik Liniger samt redaktør Marco de los Reyes, har holdt luppen over de to semifinaler og vi har bedt dem komme med hver deres bud på de fem nedenstående punkter.
Andreas Kraul: Samuel Umtiti. Ung midterforsvarer fra Lyon, der fik sin debut for Frankrig i kvartfinalen. Og i semifinalen optrådte stabilt, sikkert og uden nerver. Hvor kom han lige fra?
Henrik Liniger: Kvaliteten af Frankrig-Tyskland. Altså, en overraskelse var det jo egentlig ikke, for det var EM's to bedste hold, der mødtes, men alligevel var det mest positive ved semifinalerne, at netop denne kamp blev af så høj kvalitet, som den blev.
Marco de los Reyes: Det har været, at der bliver ved med at være nye fortællinger, overraskende fortællinger. Det havde eksempelvis ikke været ufortjent, hvis tyskerne var kommet i finalen, men havde de vundet 1-0 mod Frankrig, havde det også bare virket lidt forudsigeligt, og så havde finalen lignet en kamp, der stensikkert ville blive vundet af Tyskland.
Det er også fedt, at vi i Antoine Griezmann pludselig har en spiller, der har scoret seks mål – flere end nogen anden har gjort siden EM i 1984, hvor Michel Platini scorede ni mål. Og så er det godt, at Portugal var klart bedre end Wales, så det fremstår fortjent, at portugiserne er i finalen.
Andreas Kraul: Tysklands farlighed foran mål. Eller mangel på samme. Hvor var Thomas Müllers målnæse. Og hvor var manden, der kunne og ville afgøre det.
Henrik Liniger: Første halvleg af Portugal-Kroatien. Den var virkelig ringe, altså med mindre man lider af søvnløshed, så kom den som sendt fra himlen.
Marco de los Reyes: Det har været tyskernes manglende slagkraft fremme i angrebet. Jeg ved godt, det har været Tysklands problem i hele slutrunden, men jeg synes alligevel, at det var chokerende, at tyskerne var så lidt målfarlige, når de nu var så dominerende i semifinalen.
Andreas Kraul: Didier Deschamps må have været fristet af at vende tilbage til en mere defensiv formation med N’Golo Kanté fra start, men han holdt formationen fra Island – og dermed Griezmann centralt bag Giroud. Det virkede ret godt.
Henrik Liniger: Den går til Portugals træner, Fernando Santos. Alle troede, at det ville blive Ricardo Carvalho, der skulle afløse den skadede Pepe. Men det blev Bruno Alves, som inden semifinalen ikke havde spillet ét sekund af EM. Og han spillede en suveræn kamp. Godt trænerarbejde at vise tillid til hele sin trup.
Marco de los Reyes: Det var faktisk, at Tysklands landstræner Joachim Löw sendte sin backs så langt frem, som han gjorde mod Frankrig. De lå jo helt fremme som wings, og det var endda selv om, der kun var to mand i midterforsvaret. Den taktik var jo med til at skabe et powerplay, der var helt vildt at se på i første halvleg. Men det blev ikke til nogen mål, og det er jo, det i høj grad handler om.
Andreas Kraul: Stemningen til Tyskland – Frankrig på Stade Velodrome i Marseille. At få gåsehud fem-seks gange på en fodboldaften er alligevel sjældent.
Henrik Liniger: At fans fra alle lande har taget det islandske HUH-kampråb til sig og bruger det undervejs i kampene. Vi trængte altså også til en afløser for bølgen.
Marco de los Reyes: Det har semifinalen mellem Frankrig og Tyskland. Det opgør havde så mange mindeværdige elementer i sig. Det var slutrundens bedste kamp på et højt sportsligt niveau.
Det tyske spil i det meste af første halvleg var det bedste spil ved hele slutrunden, og derfor var det en overraskende udvikling, at Frankrig kom foran og endte med at vinde. Antoine Griezmann sprang også ud som slutrundens altoverskyggende profil. Den kamp var slutrundens højdepunkt og ender nok også med at være det.
Andreas Kraul: Mange ville ikke kunne sparke lige så hårdt, som Cristiano Ronaldo headede bolden i mål. Perfekt timing, suveræn udførsel, kanon kasse.
Henrik Liniger: Cristiano Ronaldos hovedstødsbrag til 1-0 mod Wales efter en fin hjørnesparks-variant afsluttet med et skarpt indlæg.
Marco de los Reyes: Cristiano Ronaldos mål til 1-0 mod Wales var fantastisk flot. Der er ikke mange, der har den springkraft, men han får det til at se så let ud.
