Han har haft en imponerende ro gennem EM-starten, Gareth Bale.

Selv med det umenneskelige pres fra en hel nation, var det selvfølgelig Bale, der scorede walisernes deres allerførste EM-mål.

Jubelscenerne efter scoringen forstærkede Bales gentagende kærlighedserklæringer til sit land.

Han har allerede repræsenteret Wales i ti år, og da bedstemoren er engelsk, kunne han have valgt naboerne.

Men det var aldrig aktuelt. Der er intet større for Bale end at repræsentere Wales.

Nu er han i en position, som legender før ham har haft: Wales er gennem historien ofte blevet båret frem af én verdensstjerne i forskellige perioder.

Målræven Ian Rush, Manchester United-ikonet Ryan Giggs, VM-legenden John Charles, kaptajnen Gary Speed, krigeren Mark Hughes og kæmpekeeperen Neville Southall.

Alle disse har været med til at sætte Wales på verdenskortet på både klub- og landsholdsplan, alle har haft en enorm betydning for walisisk fodbold og alle er ved at blive forbigået af ”den beskedne dreng fra Cardiff”.

Som 26-årig burde det egentlig ikke være muligt, at fremtvinge spørgsmålet, men i Wales diskuteres der allerede, om Bale er deres største fodboldspiller gennem tiderne.

Stoppet tørken

- Vi kan alle snakke om vores yndlingsspillere som Ryan Giggs, Mark Hughes eller Ian Rush, men de førte os aldrig til en slutrunde, siger John Jewell til NRK.

Jewell er professor ved fakultet for journalistik, medier og kultur ved universitetet i Cardiff.

Professoren, der blandt andet bloggede under forrige VM, er lidenskabeligt optaget af fodbold.

Han fremhæver, at fodbolden har overtaget positionen som nationalsport efter rugby i Wales, og Bale er manden, der har sat en stopper for fodboldtilhængernes lidelser.

Med syv mål og to målgivende afleveringer førte Bale Wales til deres første slutrunde siden 1958 nærmest på egen hånd.

- Han stod bag 82 procent af målene i kvalen. Den betydning alene er nok til at hive ham op blandt de største, siger Jewell.

Elsket af ’alle’

Efter at være kåret til årets unge spiller, årets spiller af spillerne og årets spiller af journalisterne i Tottenham efter 2012/13-sæsonen, blev Bale den historiens dyreste spiller, da Real Madrid købte ham.

Han har foreløbig ikke vundet et mesterskab, men han er dobbelt Champions League-vinder og pokalvinder for spanierne.

Men det er stadig Bales betydning og lidenskab for landsholdet, der løfter ham helt mod toppen.

- Der er meget stærke argumenter for det. Den største diskussion går på Gareth Bale og John Charles, men alt det der sker nu med hans engagement for walisisk fodbold, er han i gang med at vinde den. Jeg siger ikke, at Charles ikke havde engagement, men de fleste vil nok give titlen til Bale, udtaler en medrejsende fan.

I Lens er det heller ikke vanskeligt, at mærke hvor stor Bale er i Wales.

Han er det selvsagte trøjevalg – det naturlige samtaleemne.

På Le Café de Paris i Lens’ centrum møder NRK brødrene Ben og Daniel.

Det walisiske flag er hængt op på væggen i den modsatte ende af baren.

Entusiasmen og håbet før opgøret mod England fylder hele rummet.

Og håbet hedder Gareth Bale.

- Vi har haft store spillere, men han er noget specielt. Det handler om at give alt for landet. Han hæver alle et niveau, men er ikke arrogant og høj på sig selv. Han er en del af landet. En af os, siger Cole.

Det er nok en englænder eller to, der vil hævde det modsatte efter Bales udsagn om, at ingen englænder vil kunne få en plads på Wales-holdet.

Men hans drillerier mod englændere, gør ham blot endnu mere populær i hjemlandet.

Den store duel

I de britiske medier, om det er Wales Online, Daily Star, The Sun eller i diverse podcasts, koges den store debat ned til to spillere: Gareth Bale og John Charles.

Det er vanskelig nok at sammenligne to spillere fra forskellige perioder, og aldersforskellen mellem Bale (født 1989) og Charles (født 1931) gør ikke opgaven nemmere.

Men tiden i sig selv kan komme Bale til gode, når det kommer til kåringen af ”den største”.

- Nu får vi alt på TV, vi læser meget mere om spillerne, vi kommer meget nærmere, siger den svenske forfatter Arne Norlin til NRK.

Norlin var journalist på Aftonbladet i 30 år og har blandt andet skrevet en bog om VM i Sverige i 1958.

Et møntkast sendte Wales til slutrunden, men Juventus-spiller Charles, der var tredobbelt ligavinder, var nøglen bag Wales’ vej til kvartfinalen mod vinderen Brasilien – som en skadet Charles måtte overvære fra bænken.

Daværende Wales-træner, Jimmy Murphy, har senere udtalt, at Wales havde vundet VM, hvis Charles var tilgængelig.

- Med tanke på andre spillere i dag, så lyser stjernen så meget klarere. Wales som hold var meget bedre i 1958, men de har en større stjerne i dag, mener Norlin.

For illustrere forskellen på opmærksomhed og popularitet, fremhæver forfatteren en historie som blev fortalt af Charles’ holdkammerat Terry Medwin.

Efter at være fløjet til London og videre med toget til Wales, mødte Medwin en bekendt, der spurgte:

”Terry, har du været på ferie?”

- Han vidste ikke engang, at der var spillet VM. I dag får vi det hele med, siger Norlin og lægger tryk på ”hele”.

Coleman: Ikke uenig

Både Norlin og Jewell påpeger, at store dele af den ældre genration i Wales fortsat vil have en særlig plads i hjertet til Charles.

Angriberen, der spillede midtstopper, når nullet skulle holdes, blev kørt hårdt i en tid, hvor udenlandsprofferne aldrig blev kaldt hjem til venskabskampe.

Derfor stoppede han efter kun 38 kampe med flaget på brystet.

Det var vist også Charles, som Coleman i første omgang tænkte på, da NRK udfordrede Wales-træneren på spørgsmålet som diskuteres i hele landet:

Er du enig med dem, som mener, at Gareth Bale er den største?

- Det kan jeg ikke være uenig i. Han giver meget til holdet, og han har udviklet sig meget i Real Madrid. Der har været mange store spillere på Wales gennem tidligere. Men ja, han er helt deroppe, siger Coleman til NRK.

Coleman fremhævede særligt den 26-årliges lidenskab for landet.

Det er en dårligt skjult hemmelighed, at Coleman bygger holdet op omkring stjernespilleren – noget han selv lægger vægt på.

Han er midlertidig ikke bekymret for, at Roy Hodgsons taktik vil sætte Real Madrid-spilleren ud af spil.

Coleman påpeger nemlig, at en plan ofte er nytteløs mod en spiller der kan gøre det ekstraordinære.

Også på Le Café de Paris forventer tilhængerne noget helt specielt.

- Jeg prøver at sige det sådan: Uden Bale er holdet godt nok til en uafgjort. Med Bale kan vi vinde, siger Cole.

Han har haft nogen frustrerende ”næsten-kvalifikationer” som Wales-tilhænger.

Nu kan han se dem avancere til ottendedelsfinalen i EM med en sejr over England.

- Tidligere skulle jeg lede efter min lidenskab for Wales. Nu kommer det helt naturligt. Og det er Bales fortjeneste, siger Cole.